Hvem er houthierne, og hvad vil de?
Af Elin Søborg
[KOMMUNIST nr. 3-2024] I november sidste år var der endelig nogen, der kastede sig ind i krigen mod Gaza på palæstinensernes side. Det var den yemenitiske oprørsbevægelse, houthierne, der, i solidaritet med og støtte til palæstinensernes befrielseskamp mod Israels mere end 50 år lange besættelse af Vestbredden og Gaza, indledte en blokade af Det Røde Hav for skibe med våben og andre varer til Israel og dermed også en blokade af Suez-kanalen og den korte og hurtige vej for skibstrafikken mellem Asien og Europa.
Skibene bliver nu nødt til at sejle den lange vej rundt om Afrika eller udsætte sig for angreb med missiler og droner fra de houthi-kontrollerede områder i det nordvestlige Yemen.
USA og Storbritannien reagerede meget hurtigt med bombninger af området, som de allerede var godt bekendt med fra borgerkrigen i Yemen, hvor de har været aktive støtter af den koalition, der med Saudi Arabien i spidsen har kæmpet på de yemenitiske myndigheders side.
En række andre europæiske lande som Frankrig, Danmark, Norge og Grækenland har meldt sig ind i gruppen af angribere og deltager fra søsiden i bombningerne af det houthi-kontrollerede område, der efter våbenhvilen i 2022 dækker omkring en fjerdedel af det krigshærgede land og har en lang kystlinje mod Det Røde Hav.
Hvad er houthi-bevægelsen?
Houthi-bevægelsen er en forholdsvis ny yemenitisk oprørsbevægelse, der opstod i begyndelsen af 1990’erne dels som en reaktion mod Saudi Arabiens forsøg på at sprede den stærkt konservative wahhabisme, en sunni-muslimsk retning, og dels som en reaktion på en mangeårig forvisning af zaidierne til Yemens bjerge.
Zaidierne er en lille shiitisk sekt, der opstod sidst i 800-tallet i det nordlige Yemen og har levet der lige siden i relativ fred med omgivelserne. Den har dog altid set sig selv som en politisk bevægelse, og den religiøse vækkelse kom under indtryk af de stadigt mere tilspidsede forhold i Yemen, hvor flere kup førte til skiftende regeringer, der afløste hinanden uden at kunne bringe ro til landet.
Oprørsbevægelsen tog navn efter den første leder, Hussein Badr al-Din al-Houthi, der blev slået ihjel af den daværende regering i 2004 sammen med en række andre af bevægelsens ledere.
Den amerikansk ledede invasion af Irak i 2003 radikaliserede Houthierne, og regeringen iværksatte flere alvorlige kampagner mod dem i perioden 2004–2010.
Fra 2014 førte uenigheden om et kup og regeringsskifte til en blodig borgerkrig mellem nord og syd (houthierne og den nu internationalt anerkendte kupregering), hvor en lang række arabiske lande med Saudi Arabien i spidsen og de sædvanlige amerikanske og europæiske interesser var dybt involverede og bombede heftigt. Men houthierne klarede sig så godt, at en våbenstilstand blev aftalt i 2022, og den ser ud til at holde endnu.
Støtten til Palæstina
Houthierne er stærkt imod den amerikanske og europæiske indblanding i området og bekæmper den kraftigt, ligesom de betragter Israel som et fremmed element i Mellemøsten. De fører ikke direkte krig mod Israel, men støtter efter bedste evne palæstinenserne og deres frihedskamp.
De hævdes, som andre shiitiske grupper, at være støttet af Iran, men meget tyder på, at deres våbenforsyning mest stammer fra erobringer af våben, de arabiske lande har sendt ind som støtte til regeringen i syd. Blokaderne af Iran er så effektive, at der ikke kommer meget ud derfra.
Støtten til palæstinenserne og blokaden af skibsfarten i Det Røde Hav har givet houthierne en enorm støtte hos befolkningerne i store dele af Mellemøsten og ikke mindst i Yemen, hvor der har været store Palæstina-støttedemonstrationer, selvom befolkningen nu efter over et års fred igen oplever bombninger af deres byer.