Uhæderlig signalpolitik
Regeringens signalpolitik for at hjælpe udsatte unge ”på kanten” er blålys
Af Birgit Sørensen
18. januar 2016 inviterede statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Ellen Trane Nørby ”en kreds af eksperter og praktikere” til arbejdsfrokost på Marienborg Slot, fordi de ville gøre noget ved den situation, at hver femte unge, som går ud af skolen efter 9. klasse, syv år efter ikke er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse. Problemet er størst for dem, som starter på en erhvervsuddannelse, hvor hele 50% dropper ud. Frokosten var startskuddet til, at en ”ekspertgruppe” skulle nedsættes for at finde anbefalinger til løsning af problematikken.
Medieshow
Arrangementet, som blev kaldt ”Unge på kanten”, havde pressens bevågenhed, og der blev berettet fra mødet, at nu skulle der endelig ske noget drastisk for denne gruppe.
”Ekspertgruppen” består af syv ministerielt udvalgte personer med særlig viden på området eller inden for erhvervslivet. Professionshøjskolen Metropols leder står i spidsen for gruppen, som skal have færdiggjort deres arbejde ved årets udgang.
I en tid, hvor nedskæringerne er haglet ned over det område, som udvalget er sat til at komme med gode løsningsforslag til, bliver det særdeles spændende at høre, hvad man er kommet frem til. Det bliver f.eks. spændende at høre, hvilke gode ideer man har til at fastholde de unge på produktionsskolerne, nu hvor de overgår til at skulle modtage SU i stedet for den løn, som de fik før, men som krævede fremmøde.
Skal skjule nedskæringer
Det bliver ligeledes spændende at høre, hvordan underviserne på skolerne og læreanstalterne, hvor der i de fleste tilfælde allerede er skåret ind til benet, skal fastholde de svageste elever, med større holdstørrelser og færre undervisningslektioner, som vi ved, bliver konsekvensen af de bebudede besparelser.
I det hele taget er det tankevækkende, når regeringen gang på gang inviterer til pressemøder for at fortælle om særlige tiltag, som de vil sætte i værk for at hjælpe særligt udsatte grupper, samtidigt med at de svinger sparekniven på måder, som uvægerligt vil føre til besparelser i forhold til de samme udsatte grupper.
Ovennævnte ”ekspertgruppe” har en vanskelig opgave, og den er ikke den eneste gruppe, der arbejder med problematikken. Der findes i forvejen et stort antal råd, grupper, udvalg og nævn, som har udfordringen med at unge dropper ud af deres uddannelse som en del af deres arbejdsfelt, og i kommunerne indfører man jævnligt strukturændringer, så der kan tages særlige tiltag over for de udsatte unge.
Det er i det hele taget en udbredt tendens fra skiftende regeringers side, at nedsætte ekspertgrupper til at komme med gode ideer til, hvordan de svage i samfundet kan hjælpes, samtidigt med, at man hele tiden skærer ned og dermed skubber nye borgere ud over kanten.
Lyt til de unge
Ordet ”nedskæringer” må helst ikke bruges, men kaldes ”effektiviseringer” og på trods af lang tids ”effektiviseringer” påstås det fortsat, at de ansatte kan løbe stærkere og yde mere kvalitet. Lars Løkke Rasmussen og hans regering vil bilde befolkningen ind, at man tager de udsatte unges problemer alvorligt, men disker i stedet for op med blålys den ene gang efter den anden.
Det bliver interessant at se, hvor meget omtale regeringen vil give ekspertgruppens anbefalinger efter endt arbejde, i kølvandet på befolkningens og ikke mindst Uddannelsesalliancens protester mod nedskæringerne i det forløbne efterår.