Erdoğan har frie tøjler
EU hjælper ikke befolkningen i Tyrkiet, trods grove overgreb på befolkningen.
EU pippede svagt som svar på tåregas, gummikugler, tæsk og over 1.900 arresterede demonstranter, journalister, akademikere og studerende. De sendte en erklæring: “Tyrkiet skal værne om demokratiske værdier”, siden har der været tavshed.
Normalt hører vi ikke andet end statsledere i EU, der påberåber sig menneske-rettigheder, demokrati og ytringsfrihed, men kun når det passer i deres favør.
EU’s pippende svar afslører, hvor afhængig EU er af Tyrkiet, og hvordan den europæiske ‘demokratibastion’ vælger at ignorere de meget citerede EU-værdier, når det ikke passer til den nuværende dagsorden.
Tyrkiet har den største flygtningebefolkning i verden. Mere end fire millioner registrerede (flest syriske) flygtninge er i landet, med millioner flere uregistrerede. For at reducere antallet af migranter har EU betalt Tyrkiets styre mere end 9 milliarder euro siden 2016 for at holde dem udenfor EU, en høj pris.
Tyrkiet styrer for vildt
Den tyrkiske præsident Erdoğan har denne ”klemme” på EU og truer da også jævnligt med at “åbne portene”, dvs. lade flygtninge migrere til EU, hver gang han blev udsat for kritik for sine handlinger.
Tyrkiet har også den næststørste hær i NATO. Alliancens generalsekretær Mark Rutte opfordrede for nylig EU-ledere til at forbedre forbindelserne til landet, og så må befolkningen tilsidesættes og dø, om de vil.
Mellem massefængsling af oppositionspolitikere, kommunister, journalister og aktivister burde de landsdækkende protester være svære at ignorere. Organisationer og partier rundt om i EU støtter opstanden og sender solidariske hilsner. Befolkningerne har en demokratisk moral i modsætning til EU systemet og NATO.
Folket mod magten
Regeringen sagde til demonstranterne: ”I vil knæle til sidst”. Modsvaret er paroler i gaderne: Vi vil ikke knæle for regeringen. Vi kan ikke knæle over for udnyttelse, plyndring, og uretfærdighed. Vi vil ikke knæle af frygt. Vi vil ikke bøje os eller overgive os. Protesterne fortsætter.
Det Tyrkiske Kommunist Parti, TKP, opfordrer alle indbyggere til at samles i Istanbul, Ankara og Izmir for at forsvare retten til at stemme og blive valgt, stå ved presse- og informations-frihed og protestere mod regeringens overgreb. Ikke for at støtte nogen præsidentkandidat eller politisk parti, men for at stå for folkets fremtid:
”For republikken, for sekularisme, for uafhængighed, for socialisme!”
RC