Fra notesblokken
v. Hardy Bengtsen
[KOMMUNIST 5-2025]
Tvang i psykiatrien
Psykiatriske patienter bliver i stor stil udsat for tvang. Faktisk bliver de gennemsnitligt udsat for mere tvang i dag end for ti år siden. Det er et problem for retssikkerheden, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder. Knap hver fjerde indlagte psykiatriske patient blev udsat for tvang i 2024.
Køb guld
Efter den sidste tids fald på børserne, er der dukket nye annoncer op på finanssiderne. ”Køb guld nu”, lyder overskrifterne. Det synes, som om guldhandlerne har studeret historiebøgerne om krakket på Wall Street i 1929.
Det digitale helvede
Hvert år udsættes ca. 150.000 danskere for it-kriminalitet. Og summen af den digitale svindel er vokset eksplosivt til mange hundrede millioner kroner. Det rammer især samfundets ældre borgere, dem, som bankerne sender ud på gaden til hæveautomater istedet for at betjene dem indenfor, hvor de ikke er røveriudsatte eller risikerer at få afluret deres pinkode.
Men de digitalt udsatte omfatter også visse funktionshæmmede borgere, indvandrere, socialt sårbare og andre med begrænset eller ingen adgang til digitale betalingstjenester. Det drejer sig om cirka en million danskere, som regeringen og bankerne lader i stikken.
Dyrevelfærd
De fleste danskere vil forkorte de lange dyretransporter. Venstre kalder den holdning for ”følelsesporno”.
Paranoia
Paranoiaen breder sig blandt de kapitalistiske ledere. Da Indiens premierminister Narendi Modi for nylig gik på vingerne med et lille privatfly, lå al lufttrafik i New Delhi stille i to timer.
Enhedslisten
”Ofte tager han sig i at ”like” opslag på sociale medier skrevet af Venstre-manden Søren Pind. Og han er ofte enig med den liberale politiske kommentator Jarl Cordua samt den konservative Rasmus Jarlov og andre”.
(Interview med Pelle Dragsted (EL) i Berlingske).