Fra videnskabens verden

v/ Birgit Sørensen

Opdagelse af ny type glas

Opdagelse af en ny type glas med ganske særlige egenskaber har vakt opsigt og fået videnskabelige medier til at tale om revolutionerende nye anvendelsesmuligheder.

Professor Yuanzheng Yue fra Ålborg Universitet spiller en nøglerolle i det internationale samarbejde bag fundet.

Rent kemisk kan glas inddeles i tre familier: Uorganiseret glas, organiseret glas og metallisk glas. Men sammen med forskere fra Europa, Kina og Japan har vi opdaget et fjerde helt nyt medlem af familien, som er et hybridglas af organisk – uorganisk glas. Det åbner et videnskabeligt og teknologisk felt, hvor der vil komme meget spændende forskning i fremtiden.

Et glas vin kan erstatte fitness

Ny forskning viser, at et glas vin om dagen kan erstatte en daglig times fitness.

En undersøgelse fra Canada viser, at resveratol, som er et polyfenol, der findes i skallen af røde druer, svarer til det vi får, når vi træner. Resveratol viser sig at være med til at forbedre din præstation, hjertefunktion og muskelstyrke – på samme måde, som når vi dyrker motion.

Sundhedsfordelene af rødvin har i mange år været diskuteret – og dokumenteret. Et glas rødvin om dagen er godt for dit hjerte, regulering af blodsukkeret og så mindsker det aldring.

Rødvin bør dog indtages i begrænsede mængder, og man kan få samme fordele ved bare at spise røde druer. Resveratol findes også i blåbær, peanutbutter og mørk chokolade.

Hvor lang er en meter?

I efterdønningerne af den franske revolution gjorde franskmændene op med de gamle måleenheder, og de gamle mål blev skiftet ud med meteren.

Den første officielle meter dukkede op i slutningen af 1700-tallet i Frankrig. Man definerede den som en ti milliontedel af afstanden fra Nordpolen til Ækvator. Længden var baseret på en matematisk model af jorden og ikke en geografisk.

I 1899 skabte videnskabsfolk en metalstang, som var præcis en meter lang ved 0 graders celsius – vandets frysepunkt. Men grundet en regnefejl var stangen 200 mikrometer for kort.

Nye definitioner blev taget i brug, og meteren blev fra 1960 til 1993 defineret som 1.650.763,73 gange den bølgelængde, som grundstoffet krypton 86 udsender af rødorange lys. I 1983 fik vi den definition af meteren, som vi stadigvæk bruger i dag. Den blev udregnet som et bestemt forhold til lysets hastighed i et vakuum.

Hajer er almindelige i de danske farvande

Faktisk er 26 arter observeret her, men kun 15 til 16 arter er faste beboere. De mest udbredte er pighaj, sildehaj og småplettet rødhaj, og den største er bruden, som er hele 12 m lang.

Hajerne, som hører til i de danske farvande, er fredelige og forstyrrer ikke vore muligheder for en dukkert, men forskere mener, at hvidhajen vil komme som gæst i fremtiden og måske allerede har besøgt os, og den skulle være en af havets mest aggressive og skræmmende skabninger. Den er verdens største rovfisk og har som speciale at luske sig ind på byttet med solen i ryggen.