Gør op med kapitalismen
Kommunistisk nytårsbudskab: Enten fortsætter vi ad NATO- og EU-imperialismens vej, som betyder konstant krig, oprustning, ekstrem ulighed og udplyndring af klodens ressourcer, eller vi tager et opgør med kapitalismen og skaber et socialistisk samfund.
Af Arne Cheller, Kommunistisk Parti i Danmark
Så er året 2016 løbet ud. Det har været et år, hvor kapitalismen nationalt som internationalt har skærpet klassekampen. Her i landet har statsministeren forlænget sin tid på posten med dannelse af en ny regering, men hvad angår politikken, er den ikke ny. Nu har Liberal Alliance og Konservative fået ministerposter endda af den tunge slags.
Erhvervslivet jubler over den nye regering – det forstår vi godt. De har slået på tromme for netop denne regeringsdannelse, som styrker det borgerlige Danmark på den korte bane. De tre partier repræsenterer den samlede økonomiske elite, den herskende klasse, finanssektoren, den gamle industrikapital og storlandbruget. Især Liberal Alliance blev presset af sit bagland i skikkelse af tunge erhvervsdrenge og organisationer som Bæredygtigt Landbrug, der ikke ønskede ultimative krav om topskat, når regeringen vaklede.
Tilbage til sultens slavehær
Arbejdsgiverne skal forkæles, som erhvervsminister Brian Mikkelsen så smagfuldt udtrykker det. Arbejdsgiverne honoreres nu med endnu flere lettelser i skatte- og afgiftspolitikken af den kæmner-bande, som udgør regeringen. Det skal være lettere at være arbejdsgiver, og selskabskatten skal have endnu et nøk nedad, lyder det i det 83 siders ordrige regeringsgrundlag. Trekløver-regeringen forsætter de tidligere regeringers kurs med fuldstændig afmontering af tilkæmpet velfærd. Fattigdomsgørelsen af danskerne skal fortsætte, ja vi skal tilbage til ”den sultne slavehær”, som Lars Løkke for nogle år siden udtrykte sig.
Mere til krig – mindre til borgerne
Den offentlige sektor skal kun vokse med 0,3 procent, hvilket reelt betyder nedskæringer. Samtidig vil regeringen lydigt følge EU’s finanspagt. Trods mange flotte ord om ældre og velfærd og med udnævnelse af en ældreminister- en glansbillede figur – er der lagt op til nye sparerunder på alle områder i det offentlige med undtagelse af krigsministeriet.
Til gengæld kan finanssektoren ikke få armene ned over udsigten til mere deregulering og regneark-drengenes frie leg med kurver og tal. Der varsles frit spil til pirattjenester som Uber. Regeringen vil ophæve begrænsningen på antallet af tilladelser til taxikørsel og fjerne ”unødvendige adgangsbarrierer” og krav til teknologi i branchen. Visionen gælder ikke kun hyrevogne. Planen er et Uber-samfund, hvor rengøring, byggeri, undervisning osv. udføres til dumpingpriser. Liberal Alliances nye ministre Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll har fået indskrevet ”ovennævnte herligheder” i regeringsgrundlaget, da de ikke i denne omgang kunne få 5% nedslag på topskatten.
Ambitiøse klasseinteresser
Udenrigsministeren, denne Samuelsen, har tidligere udtalt, at ”vores udenrigspolitik er, at vi skal gøre det, som amerikanerne beder os om”. Imperialisterne kan være helt trygge. Selvfølgelig ændres intet på den front.
Det hedder sig, at regeringen skal være ambitiøs. Ambitiøs over for den klasses interesser, som de repræsenterer og får goodwill fra. – Vi har en stor ambition om en ambitiøs politik, vi er ambitiøse partier med ambition om ambitioner, og det er en stor ambition at være ambitiøse. Læs det lige engang til – mage til vrøvl kommer fra statsministerens parti, der i årevis har lanceret det ene tomme slagord efter det andet, for at vælgerne skulle stemme på dem. Men Venstre ved man jo, hvor man har. Det kan enhver komme og sige, og gør man det tilstrækkeligt ofte, så begynder mediefolk at sige det samme, især da et synligt antal selv er venstrefolk.
Fattigdom som konsekvens
Mennesker måles på deres handlinger, hvilket selvfølgelig også gælder partiledere og ministre, men også på, hvad der kommer ud af munden på dem. Indholdet er det rene plat, men det er farligt plat.
Den indsamling, som foregik først i december, var ikke til verdens fattige børn eller flygtninge, men til fattige mennesker i Danmark. For første gang siden 1938 havde Kirken Korshær arrangeret en landsindsamling til fordel for fattige mennesker herhjemme. Årsagen er kendt blandt dette blads læsere. Der bliver flere og flere fattige, så det kræver politisk handling nu. Samme toner lyder fra hjælpeorganisationerne, som slår fast, at december-indsamlingen også skal ses som en protest mod den stigende fattigdom.
Indsamlingens relevans viste på en håndgribelig måde konsekvenserne af EU-kapitalismens politik, som de herskende politiske partier har gennemført. Som chefen for Kirken Korshær påpeger, så udfører organisationen socialt arbejde, som ikke burde være nødvendigt i dagens Danmark.
Fra rettigheder til almisser
Men vi kommunister er bevidste om, at den stigende fattigdom er skabt af partierne i Folketinget, hvor de fleste har en skjult dagsorden. Jo større fattigdom, jo mere usikkerhed mennesker oplever, når de bliver syge eller arbejdsløse, des nemmere er det for arbejdsgiverne at presse løn og arbejdsforhold til et lavere niveau. Landsindsamlingen markerede et skred i den danske socialpolitik, et skred, der har sit udgangspunkt i sammenbruddet i Sovjetunionen og i de andre socialistiske lande.
Siden socialreformen i Kanslergadeforliget i 1933 er sociale ydelser i stigende grad blevet betragtet som en rettighed og ikke som en almisse. Det har været grundstenen i kampen for bedre forhold. Og netop den grundsten angribes i alle EU-lande i disse år.
Når sociale ydelser bliver så dårlige, at menneskene ikke kan leve af dem, er vi tilbage til almisserne. Fattige mennesker skal helt ned på knæ, så de kan tage sig sammen, som regeringen så frækt siger.