Leder: Robotterne kommer

Står vi midt i en 4. industriel revolution, der helt vil ændre samfundet? Er det en ny industriel revolution, der vil afløse de 3 foregående: den 1. hvor dampmaskiner blev indført, den 2. med arbejdsdeling og masseproduktion på basis af elektricitet, og den 3. hvor elektronik blev central? Eller er det ’bare’ den teknologiske udvikling, der går hurtigere end før? Og skal vi under den nye revolution lade robotter, droner, selvstyrende biler og kunstig intelligens tage magten over os? Den slags tankespind kan man bruge meget tid på.

Maskinstormere

Kommunisterne har aldrig frygtet den teknologiske udvikling. Allerede Marx og Engels slog i Det Kommunistiske Manifest fast, at arbejdernes kamp for anstændige forhold ikke var en kamp mod maskinerne. Maskiner er hverken gode eller onde – det er brugen af dem, magten over dem og især ejerforholdet, der er afgørende. At angribe den teknologiske udvikling er ikke vejen frem. Robotter og andet fredeligt isenkram skal ikke bekæmpes, men arbejderklassen skal sikre sig herredømmet over dem. Benyttes teknologiske landvindinger til at give den almindelige befolkning bedre livsbetingelser uden at skade miljø, så er det prisværdigt. Under socialismen kan teknologien netop benyttes i menneskenes tjeneste og ikke i kapitalens, således at arbejdslivet lettes og den nødvendige arbejdstid kan mindskes.

30-timers arbejdsuge

Med nogen undren så vi for nylig, at Enhedslisten fik en del reklame på at formulere tanken om indførelsen af en 30-timers arbejdsuge. Det er en rigtig god ide, men det er nok de færreste ud over dette blads læsere, der ved, at ideen faktisk er fostret hos kommunisterne – se fx artiklen i Kommunist fra september 2016. Kommunisternes forslag er fulgt op af progressive faglige organisationer. En forudsætning for en nedsættelse af arbejdstiden er, at det ikke skal gå ud over befolkningens levevilkår. Arbejdstidsnedsættelsen skal ske med fuld lønkompensation. Det er muligt netop takket være den teknologiske udvikling, der gør, at der ikke mere er behov for så mange timers menneskeligt arbejde for at skabe de nødvendige livsfornødenheder.

Kapitalens modstand

Arbejdsgiverne har altid været arge modstandere af en nedsættelse af arbejdstiden. De vil have hele fortjenesten selv. Faktisk er den ugentlige arbejdstid ikke blevet nedsat i de sidste 27 år. Som Marx påviste, så består en af kapitalens muligheder for at skaffe sig højere profit i, at arbejderne skal tvinges til at arbejde så længe som muligt hver eneste dag, uge og året rundt – og det til den ringest mulige løn. I sit hovedværk, Kapitalen, som vi i år skal fejre 150-året for, forklarer Marx, at kapitalisternes ønske om den størst mulige profit kan blive et tveægget sværd: Har arbejderne ikke råd til at købe alt det, som de selv producerer, så støder kapitalen ind i alvorlige problemer med at få afsat produktionen, så det giver en overproduktions- eller underforbrugskrise, som den, der blev indledt i 2008, og som stadig ikke er overstået. Kapitalens andet store problem er, at fører den teknologiske udvikling til en meget større produktion med samme mængde menneskelig arbejdskraft, så falder merværdiens og profittens andel af produktionsresultatet. Det er skidt for kapitalen, men godt for arbejderklassen og almindelige mennesker – så lad os snarest afskaffe kapitalismen og bruge robotter og andet godt i folkets tjeneste!

Godt nytår!