8 mænd ejer det samme som halvdelen af verden

Bare otte mænd ejer det samme som de 3,6 milliarder mennesker, som udgør den fattigste halvdel af jordens befolkning. Det viser en ny rapport, ’En økonomi for de 99 procent’, som Oxfam har udgivet i anledning af World Economic Forum – det årlige møde i Davos for verdens politiske og økonomiske ledere.

”Uligheden er ude af kontrol og fastholder millioner i fattigdom. Den river samfund fra hinanden og underminerer demokrati og vækst. Det er vanvittigt, at så stor en formue er koncentreret på så få hænder, når en ud af ti mennesker samtidig lever for under to dollars om dagen,” siger Lars Koch, international chef i Oxfam IBIS.

Rapporten dokumenterer, hvordan nogle multinationale selskaber og rige personer får uligheden til at eksplodere ved at undlade at betale skat, presse lønningerne i bund for almindelige mennesker og udnytte deres magt til at få politisk indflydelse. I stedet for at fremtidssikre virksomhederne og skabe værdi for samfundet fokuserer man på kortsigtet profit til gavn for aktionærerne.

”Systemet er sygt. Vi er nødt til at ændre måden, vores økonomi arbejder på, så den bliver til gavn for alle og ikke kun en lille elite,” siger Lars Koch fra Oxfam IBIS.

5 absurde facts fra rapporten

• Firmaers skatteunddragelse koster udviklingslandene mindst 100 milliarder dollars hvert år. Det er penge nok til at betale for uddannelse til de 124 millioner børn, som lige nu ikke går i skole – og til at sørge for sundhed, som kunne forhindre, at seks millioner børn dør hvert eneste år.
• Verdens rigeste akkumulerer rigdom med så vild en fart, at den første dollarbillionær (1.000 mia. USD) vil se dagens lys om 25 år. For at sætte det i perspektiv: Man skal bruge en million dollars hver dag i 2.738 år for at bruge en billion.
• Syv ud af ti mennesker bor i et land, hvor uligheden er steget i de seneste 30 år. Mellem 1988 og 2011 er indkomsten for de fattigste ti procent i verden i gennemsnit vokset med 2,7 dollars om året, mens den for de rigeste ti procent er vokset med 490 dollars om året – 182 gange så meget.
• Uligheden stiger også i Danmark. Fra 1988 til 2001 steg indkomsten med 16.000 kroner for de fattigste ti procent af danskerne, mens den steg med 54.000 for de rigeste ti procent.
• Analysen viser, at over halvdelen af verdens dollarmilliardærer har arvet deres formue eller akkumuleret den gennem industrier gennemsyret af korruption og kammerateri.

”I disse år bliver almindelige mennesker over hele kloden ladt i stikken: Deres løn stagnerer, samtidig med at direktørerne rutinemæssigt hiver millionbonusser hjem. De offentlige udgifter til skoler og sundhed beskæres, mens de multinationale selskaber og en gruppe superrige enkeltpersoner sender deres formuer i skattely. Det hænger simpelthen ikke sammen,” siger Lars Koch, international chef i Oxfam IBIS.

Virksomheder skal tænke langsigtet

I England blev omkring 10 procent af selskabernes overskud udbetalt til aktionærerne i 1970. I dag er det 70 procent.

”Vi skal gøre op med kvartalskapitalismen, hvor selskaber tænker kortsigtet udbytte til aktionærerne i stedet for at tænke langsigtet investering og udvikling af selskaberne til fordel for planeten og menneskene,” siger Lars Koch.

Den stigende ulighed i Danmark bekymrer Oxfam IBIS: ”Den danske model har skabt vækst, udvikling og et af verdens lykkeligste samfund. Den model skal vi passe på og ikke underminere med skattelettelser for de rigeste og nedskæringer for de fattigste,” siger Lars Koch.

Oxfams løsning

Det er ikke en naturlov, at systemet skal fungere som i dag. Det er sund fornuft at lave det om.

”Hvis vi er mange nok, der ikke vil finde os i fattigdom og ulighed, kan vi ændre det. Det er et politisk valg,” siger Lars Koch fra Oxfam IBIS.

Oxfams handleplan for en mere menneskelig økonomi inkluderer

• Verdens regeringer skal samarbejde i stedet for at konkurrere. De skal sikre, at lønmodtagerne overalt får en fair løn. Og de skal samarbejde om at stoppe skattely og det usunde kapløb mod bunden, der i øjeblikket kører på selskabsskatteområdet.
• Politikerne skal sikre, at de rige betaler en fair andel i skat ved at indføre progressiv beskatning af høje indkomster, formuer og aktieudbytte og dermed sørge for en mere lige fordeling af goderne. På den måde får vi penge til sundhed, uddannelse og jobskabelse.
• Verdens regeringer skal støtte op om de firmaer, som arbejder for samfundets og de ansattes ve og vel – og som ikke kun tænker på afkast til aktionærerne. For eksempel multimilliardfirmet Mondragon, der ejes af dets 74.000 ansatte. Her får alle en rimelig løn, fordi lønningsstrukturen sikrer, at de højest betalte medarbejdere højest må tjene ni gange så meget som de lavest betalte.
• Lydhøre og ansvarlige ledere er et af hovedtemaerne på World Economic Forum i år. Virksomhedslederne skal forpligte sig til at betale deres fair andel af skatten i de lande, de arbejder i, og sørge for, at firmaerne betaler de ansatte en løn, der er til at leve for.
• Vi kan kun ændre udviklingen, hvis vi er mange nok, der ikke vil finde os i fattigdom og ulighed. Mennesker kloden over kan engagere sig kampen for en menneskelig økonomi på www.evenitup.org.       -bom

Verdens 8 rigeste mennesker er

1. Bill Gates: Amerikansk grundlægger af Microsoft (nettoformue: $75 mia.)
2. Amancio Ortega: Spansk grundlægger af Inditex, som bla ejer modekæden Zara (nettoformue $67 mia.)
3. Warren Buffett: Amerikansk CEO og den største aktionær i Berkshire Hathaway (nettoformue: $60.8 mia.)
4. Carlos Slim Helu: Mexicansk ejer af Grupo Carso (nettoformue: $50 mia.)
5. Jeff Bezos: Amerikansk grundlægger, bestyrelsesformand og chief executive i Amazon (nettoformue: $45.2 mia.)
6. Mark Zuckerberg: Amerikansk chief executive officer, and co-founder af Facebook (nettoformue: $44.6 milliarder)
7. Larry Ellison: Amerikansk co-founder og CEO for Oracle (nettoformue: $43.6 mia.)
8. Michael Bloomberg: Amerikansk grundlægger, ejer og CEO af Bloomberg LP (nettoformue: $40 mia.)