Kapitalismens krise – vor fremtid

Af Arne Cheller

Paul Mason, engelsk journalist, aktivist, forfatter og rådgiver for det britiske Labour partis formand Jeremy Corbin, har skrevet en interessant bog, ”Postkapitalismen – En guide til vores fremtid”. Her på 150-året for udgivelsen af Karl Marx’ ”Kapitalen” er flere og flere, selv forsvarere af det kapitalistiske system, klar over, at kapitalismen er i krise, ikke kun økonomisk men hele vejen rundt.

Jeg ved ikke, om man på ”Kapitalens” 150-års dag vil opsætte en mindeplade på Museum Tavern foran British Museum i London, men det var angiveligt her, Karl Marx slappede af med et krus øl efter det daglige slid med at forfatte sit hovedværk.

År efter år tilbragte han i museumsbibliotekets læsesal, optaget af at udgrunde kapitalismens funktionsmåder – og ikke mindst fundere over dens fremtidige undergang. At kapitalismens indre modsætninger ville få den til at bryde sammen, anså Marx for uafvendeligt. Dels på grund af ”profitratens faldende tendens”, dels på grund af den voksende arbejderklasse og den klassekamp, der ville opstå mellem arbejde og kapital.

Men kapitalismen viste sig uventet sejlivet og har indtil nu været i stand til at rejse sig trods de ustandseligt tilbagevendende kriser.

Paul Mason prøver i sin bog at overbevise os om, at kapitalismens dage er talte, fordi It-teknologien revolutionerer den materielle produktion, fordi dens formål er kopi-klar. Det bliver i princippet gratis at reproducere, ”Copy-paste”, som det hedder i IT-verdenen, og dette gør informationsvarer forskellige fra alle andre slags varer. Al materiel produktion, selv avancerede jetfly, kan og bliver i dag testet og modelleret i det virtuelle rum. Hvad der står tilbage, skriver Mason, er så at sige bare at printe det ud i 3D. Vi forbruger en masse ting, der nok ser fremstillede ud, men ret beset er en slags informationsprodukter.

Markedsprisernes overfladiske verden og de alt for mange bankskabte papirpenge bliver analyseret ved hjælp af Marx’ arbejdsværditeori, og Mason stiller spørgsmålet: Er det sundt, at den ”globale pengemængde steg fra 25 til 70 milliarder dollars i de syv år op til finanskrisen – hvilket vil sige uendeligt meget hurtigere end væksten i realøkonomien”.

Det håbefulde budskab er: I de ”gamle” kapitalistiske lande vil det nødvendige arbejde blive reduceret til et minimum, og teknologien komme menneskeheden til gode. Det skulle være teknologisk muligt og økonomisk rationelt at redde planeten og gøre op med den superrige elite, dvs. den ene procent, der ejer de store verdensomspændende virksomheder, monopolerne.

Bogens budskab er, at så længe kapitalen kan flytte sig til sektorer med højere lønninger, højere profit og højere omkostningsinputs, så kører det, men hvis den teknologiske udvikling medfører lavere omkostninger i en sektor, kan kapitalismen ikke reproducere sig selv på denne måde.

Men tilbage står spørgsmålet om magten, klassekampen. For ét er teknologiens evne til ”at sætte os fri”, men mon ikke man skal overveje den modsatte side af Masons ligning: Muligheden for at teknologien kan og vil blive vendt mod befolkningerne og bruges til at støtte den krise, der har ramt kapitalismen.

Bogen kan helt sikkert danne frugtbare afsæt for politiske diskussioner om verdens fremtid. Også for os, der ønsker og kæmper for et socialistisk samfund, men desværre mikses systemkritik og bæredygtighed, fremtidsanende håb og konkrete alternativer i bogen.

Efter endt læsning kneb jeg mig alligevel i armen og tænkte, at hvis det var så let at afskaffe kapitalismen, ville det nok allerede have været sket.

Trods en mangel på klasseforståelse og magtforholdene i kapitalismens moderlande kan bogen anbefales som det den er, et læseværdigt og samfundsbefordrende værk.

Paul Mason: Postkapitalisme (En guide til vores fremtid). 400 s. 350 kr. Peoples Press.