Økonomi

Af Bo Møller

Den offentlige sektor bløder

Det er regeringens mål, at den offentlige sektor skal skrumpes kraftigt. Stat, regioner og kommuner må kun bruge 0,3 pct. mere end i 2016. Det er ikke nok til at sikre serviceniveauet, når der er kommet flere ældre og plejekrævende og flere småbørn, der skal i vuggestue. For at fastholde serviceniveauet skulle de offentlige udgifter stige med 0,6 pct. – altså det dobbelte af det, regeringen har besluttet. Fra et toppunkt i 2010, hvor det offentlige forbrug udgjorde lidt under 28 pct. af den samlede produktion, er det nu faldet til lidt under 26 pct. Efter regeringens planer er det meningen, at det skal falde yderligere til lidt under 24 pct. i 2025.

Det går ud over beskæftigelsen

Beskæftigelsen i den samlede offentlige sektor faldt med 28.000 fra slutningen af 2009 til udgangen af 2016, men fordelingen mellem undersektorerne er meget forskellig: I staten steg beskæftigelsen i perioden med 1.000 lønmodtagere, i regionerne med 5.000, mens den i kommunerne raslede ned med hele 34.000! Når der var tale om en vækst i regionerne, skyldes det en vækst i sygehusvæsenet, der også var hårdt brug for, og som stadig langt fra sikrer den service, som borgerne – ikke mindst de stadig flere ældre – har krav på. Det meget store fald i kommunerne er især sket inden for det sociale område, dvs. børnepasning, ældreomsorg mv. Sammensætningen af de ansatte i kommunerne er samtidig ændret. Der har været stigning blandt lønmodtagere med en lang samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse. Nu findes der bestemt fornuftige DJØF’ere og andet godtfolk, men det er alligevel trist, at nedskæringen i personaletallet er sket blandt de såkaldt varme hænder.

SKAT – et skræmmebillede

I 2011 brugte SKAT 1,2 milliarder kr. til kontrol af, at borgere og virksomheder betalte den skat, de skulle. Dette beløb er siden faldet til i 2017 at være under det halve, nemlig 567 millioner kr. Det er sket samtidig med, at der er blevet snydt for mindst 12,3 milliarder kr. i refunderet udbytteskat, der blev udbetalt uden kontrol af bilag, ligesom skattesnyd florerer på andre områder.

Nye tal fra SKAT viser, at de alt for få kontrollanter, der er ansat, rigeligt er deres løn værd: 57 medarbejdere, der kontrollerede refusionen af momsbetalinger, kradsede 2,5 milliard kr. hjem til statskassen i de første 9 måneder af 2016. Fraregnet deres egen løn mv. gav det et overskud pr. medarbejder på 42 millioner kr.! Til dette udtaler vores tåbelige skatteminister: ’Skal der nye ressourcer til, kræver det altså, at man kan og vil finde en fornuftig finansiering’ – som om tallene ikke klart viser, at offentlige skattekontrollanter er en overordentlig god forretning for det offentlige.

Øget beskæftigelse og høj arbejdsløshed

Økonomien i Danmark har det relativt godt. Beskæftigelsen blandt lønmodtagere er steget med 130.000 til 2.674.000 de sidste 4 år, og det er med til at øge den generelle velstand. Med til historien hører dog, at der i december 2016 var 192.000 udenlandske arbejdere i landet. Heraf havde de 160.000 bopæl i Danmark – en stigning på 56.000 siden udgangen af 2009. De resterende 32.000 boede ikke fast her i landet – det er en stigning på 10.000 siden 2009. Så det kan ikke undre, at beskæftigelsen i landet kan stige, samtidig med at arbejdsløsheden stadig er høj, når en stor del af de nye beskæftigede er importeret arbejdskraft.

Hvorfor skal der skæres ned?

Det er der heller ingen økonomisk grund til – beskæftigelsen og økonomien i øvrigt har det rimelig godt. Når den offentlige sektor skal udsættes for den kraftige nedskæring, så er det af rent ideologiske årsager. Især efter regeringsomdannelsen er det blevet soleklart for alle, at regeringen stræber mod at blive den mest liberale regering i umindelige tider – og på det punkt går det desværre alt for godt!