Leder: Samfundets nedbrydere

Da politikere, der ynder at kalde sig ansvarlige, besluttede, at den tidligere postetat skulle laves til et selskab med investorer, aktier og udbytte, steg portoen med raketfart. Samtidig blev servicen systematisk forringet. Der blev langt til posthuset, færre ansatte, ordninger for aviser og blade blev stærkt forringet. Nu står Post Nord overfor det totale sammenbrud med en postomdeling, der er helt uacceptabel for et samfund, hvor infrastrukturen skal virke effektivt. Hvor det tidligere hed: Posten skal ud, virker det nu som om det hedder: Aktionærerne skal have udbetalt udbytte. Det har den danske stat så også fået, selvom der ingen penge var til det.

Postskandalen

Nu diskuteres så tre muligheder, som finansministeren siger: Statsstøtte, ydelse af ansvarligt lån eller udstedelse af nye aktier. Førstnævnte må betragtes som tilbagebetaling af det besynderlige aktieudbytte. Sidstnævnte må der stærkt advares mod. Det er netop der, hunden ligger begravet. Det er et samfunds pligt at sikre sin infrastruktur. Allerede de nuværende nedskæringer af postomdelingen giver store samfundsproblemer. Læger, der skal sende blodprøver, oplever, at de bliver for gamle og ubrugelige, inden de når frem, for bare at nævne et eksempel. Et andet kunne være, at de mange tusinder, der ikke har mulighed for at modtage digital post, får vigtige meddelelser fra det offentlige for sent. Statskassen må betale for et velfungerende postvæsen – men ikke til aktionærer.

Teleskandalen

Postskandalen er ikke det første eksempel på visse politikeres samfundsnedbrydende adfærd med at konvertere vigtige samfundsområder til kapitalistiske virksomheder. Telekommunikationen var blandt de første, som blev solgt. Hvor det tidligere var en pligt at sikre telefonforbindelse for alle borgere, uanset hvor de boede, kom private selskaber til. Samtidig besluttede de samme politikere at digitalisere al kommunikation. Det har betydet, at kommuner og borgere er udsat for dårlig dækning og udfald, da der jo ikke er den helt store profit at hente for de private investorer ved at investere i udkantsområderne.

Transportskandalerne

Næste eksempel er privatiseringen og selskabsgørelsen af den offentlige trafik, som har fået katastrofale følger for borgere, der har brug for at køre med bus, men bor uden for byernes centrum. Ligesom vi har set den ene skandale efter den anden omkring det, som tidligere samlet hed DSB og var en etat. Det gælder ikke alene købet af tog, der ikke kunne køre. Det gælder forældede signalsystemer, manglende elektrificering, stadig dårligere service og for dyre billetpriser.

DONG-skandalen

Særlig opmærksomhed tiltrak manøvren med at få DONG solgt og aktieudbudt sig. Den manøvre lugtede slemt af korruption, og det har vist sig, at den odiøse kapitalfond, Goldman Sachs, har hevet 4 milliarder kroner mere ud af virksomheden, end de indskød. Det står nu klart, at DONG i år og næste år vil udbetale udbytter til aktionærerne svarende til de penge, man sagde virksomheden manglede, da staten for tre år siden solgte. Det er altså ikke mulighed tre, der skal overvejes for Post Nord i Danmark.

Borgerlige politikere har det med at tale om ”Forretningen Danmark”. At gøre det danske samfund til en forretning er en rigtig dårlig forretning for danskerne.