100-året for salget af de Vestindiske øer

Af John Poulsen

I august sidste år ankom til Vestsjællands Museer en folkegave til Danmark. Den bestod af tre skulpturer af den ghanesiske billedhugger Bright Bimpong, skabt i 1998 i anledning af 150-året for frigivelsen af slaverne på de Vestindiske øer.

Gaven var fra indbyggere på de tidligere Dansk-Vestindiske øer i anledning af 100-året, for at vi solgte dem til USA for 25 mio. dollars. I virkeligheden burde de ikke have sendt nogen gave, når man tænker på, hvordan Danmark dengang, uden overhovedet at spørge befolkningen, solgte dem og øerne til USA.

Men når man ser på, hvilke tre skulpturer det er, der er tale om, så virker det som om det har en politisk hensigt, nemlig at os minde om nogle af de personer, der har spillet en rolle i kampen imod de danske magthavere. Den ene er af John ”Buddhoe” Gotliff, som var en af lederne af det oprør, der i 1848 tvang guvernøren Peter von Scholten til omgående at frigive alle øens slaver. Men dermed ophørte ikke den grove udbytning af plantagearbejderne, tværtimod blev den strammet. Den anden er af David Hamilton Jackson, der var fagforeningsleder og grundlæggeren af avisen ”Herald” i 1915, som var talerør for arbejderklassen. Endelig har den tredje den symbolske titel Freedom.

Skulpturen af fagforeningslederen Jackson kan meget naturligt nu ses på Arbejdermuseets udstilling ”Stop slaveriet!” Det er en historisk udstilling, hvor man kan blive klogere på det slaveri, der forgik i Vestindien i koloni-tiden, men også en høj-aktuel udstilling, der belyser de problemer, verden stadig har med slaveri. Det anslås, at der findes ca. 21 mio. slaver, det største antal nogensinde, og nogen af dem befinder sig også i Danmark, bl.a. som sexslaver.

Skulpturen af ”Buddhoe” står på Holbæk Museums særudstilling ”Vestsjælland og Vestindien”. Det viser sig her, at det ikke kun var i København man profiterede af handelen med slaver og sukker, men at det også var tilfældet uden for byen i bl.a. Vestsjælland. Mange købmænd tjente penge på at levere tørrede fisk, og en række godser blev købt for sukkerpenge.

Nationalmuset, som pga. nedskæringer måtte aflyse en planlagt udstilling, åbner i stedet til oktober en permanent udstilling om den danske kolonihistorie i Vestindien, Indien, Vestafrika og Grønland. Den vil ikke kun handle om handel, varer og ressourcer, men også om mennesker. Selve 100-årsdagen markerede museet med en række arrangementer, bl.a. lanceringen af det store fembindsværk ”Danmark og kolonierne”, som Gads forlag har udgivet.

100-året har givet anledning til mange avisartikler og bogudgivelser, en af dem anmeldes i dette nummer af Kommunist. Det har også været anledningen til, at forlaget Nemo har påbegyndt udgivelsen af tidsskriftet Marronage, som betyder slaveoprør (modstand). Tidskriftet vil gøre op med historiske forvrængninger ved at blande sig i den offentlige debat om koloniale perspektiver og racistiske strukturer. I det første nummer bringes en række interessante artikler om de dansk-vestindiske øer, men også om hvad der skete på andre caribiske øer, bl.a. om revolutionen på Haiti i 1790’erne.