Skip to content

Kulturliv

Film værd at se

Fortiden foran os
Lys i mørket
Patriarken
Stefan Zweig

De glemtes hær

I slutningen af september udkommer på Gyldendal historikeren Mogens Møllers bog ”De glemtes hær” om de danske spaniensfrivillige. Bogen er delvist baseret på den Internationale Brigades arkiver, der er endt i Moskva, og som rummer en række hidtil ukendte materialer om bl.a. danske Spaniensfrivillige.

Udgivelsen markeres i Cinemateket torsdag den 28. september kl. 19.00, hvor der først vises propagandafilmen ”Spanien i flammer”, og bagefter fortæller Mogens Møller om bogen. Der sluttes af med en reception i Astas Bar.

Det skal kunne betale sig at arbejde

Et af Liberal Alliances slogans er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det levede kulturminister Mette Bock fuldt op til, da hun holdt op som programdirektør i DR i 2009 efter 23 måneders ansættelse. Hun fik nemlig udbetalt 2 mio. i fratrædelsesgodtgørelse, selvom hun selv havde sagt op. Havde det været en rengøringsassistent der sagde op, havde den pågældende fået en straf på 5 ugers karantæne i a-kassen, for man skal jo ikke have lov at nasse på samfundet.

Sagen er dukket op, fordi den tidligere mediedirektør i DR, Gitte Rabøl, som et plaster på såret, ved sin fratræden fik en stilling til over 2 mio. kr. som mangfoldighedskonsulent i DR, en stilling hun trak sig fra efter den megen røre, som dette skabte.

Sagen om Mette Bocks fratrædelsesgodtgørelse har rejst spørgsmålet, om hun er kompetent til at stå i spidsen for de kommende medieforhandlinger.

Uproar

Husets Teater har i september–oktober gæsteoptræden fra Livingstones Kabinet, som opfører forestillingen Uproar, der tager udgangspunkt i 100 året for både Dadaismens fremståen og den russiske revolution. Inspireret af disse to vigtige revolutioner vil gruppen starte en verdensrevolution. Forestillingen løber fra 23. september til 14. oktober i Warehouse9 Halmtorvet 11 A-C.

Udstillinger værd at se

  • Arbejdermuseet: Stop slaveri!
  • Arbejdermuseet: Barbermaleren. Slutter 31.12.
  • Arken: Michael Kvium. Slutter 14.1.2018
  • Det kgl. Bibliotek: Blinde vinkler. Slutter 3.2.2018
  • Fuglsangs Kunstmuseum: Janne Klerk. Danske kystlandskaber. Slutter 27.9.
  • Fåborg Museum: Johannes Larsen og japansk træsnitkunst. Slutter 31.12.
  • Gl. Holtegaard: Kolonihistorier – magt og afmagt.
    Slutter 30.12.
  • Glyptoteket: Fransk maleri. Slutter 31.12.
  • Horsens Kunstmuseum: Tan Ping og Bjørn Nørgård.
    Slutter 21.1.2018
  • Johannes Larsenmuseet: 1917: En ny tid. Slutter 26.11.
  • Keramikmuseet Clay: Axel Salto, Stentøjsmesteren. Slutter 17.9.
  • Kunstmuseet Tønder: Henry Moore – Grænser i Norden. Slutter 3.12.
  • Nivågård: Stille uro. Immanuel Ibsen. Slutter 7.1.2018
  • Rudolf Tegners Museum: Pontus Kjerrman: Ned med våbnene – Livets landskab. Slutter 22.10.
  • Ribe Kunstmuseum: Janne Klerk – Danmarks kyster.
    Slutter 7.1.2018.
  • Statens Museum for Kunst: Ufortalte historier. Slutter 30.12.
  • Trapholt: Michael Kvium. Slutter 30.12.
Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk