Fra videnskabens verden

Ved Birgit Sørensen

Vand til Sahara

Den danske organisation ”Index: Design to improve life” skal netop i gang med prisuddeling til projekter, der skal gøre verden bedre.

I et af projekterne fremstiller man vand ud af den blå luft ved hjælp af kondensationsprocesser, som man kender fra naturen.

Et design, der hedder Waterseer, kopierer denne proces ved brug af en turbine, der snurrer over jorden og et kammer, der samler vanddråber næsten to meter under jorden. Når turbinen snurrer, skubber den luft ind i et rør, der fører det ned i kammeret under jorden. På grund af temperaturforskellen på luften i kammeret under jorden og luften over jorden skabes der vand nede i kammeret – vand der kan pumpes op og drikkes.

En Waterseer drives af vindenergi og kan skabe op til 42 liter vand om dagen i tørkeområder.

Fremstilling af øl

Vi mennesker har fremstillet øl i mere end 10.000 år tilbage til agerbrugets oprindelse. Der konsumeres på verdensplan næsten 200 mia. liter øl, svarende til 27 liter pr verdensborger pr år.

Øl produceres ved hjælp af sukring af stivelse i kornprodukter som f.eks. hvede, rug, byg eller havre med efterfølgende forgæring til alkohol. Ved fremstilling af øl foregår der fire delprocesser, maltning, mæskning, kogning med humle og gæring. Malt er spiret korn, som er tørret. Maltningsprocessen går ud på at aktivere enzymer i kornet, som kan nedbryde stivelse og proteiner i kornet til mindre molekyler, som gæret kan omsætte.

Stivelse er makromolekyler, som er opbygget af flere tusind glukose molekyler. Gær kan kun omsætte sukkerstof med op til tre molekyler. Ligeledes skal nogle proteiner også nedbrydes til ”frie” aminosyrer.

Mæskning starter med, at man knuser kernerne uden at pulverisere skallerne. Derefter blandes malten med vand og væsken gennemgår et trinvist temperaturforløb for at udnytte de forskellige enzymers optimumtemperatur. Der dannes ved mæskning en blanding af forgærbare og ikke-forgærbare sukkerstoffer. Efter mæskningen drænes og filtreres væsken, som derefter koges med humle – først og fremmest for at give smag, men også for at konservere.

Gærens formål er at danne alkohol, men gæren tilsætter også smag og danner en stor mængde syrer, så surhedsgraden bliver passende. Til sidst lagres væsken, hvorved gærens uønskede smagsoplevelser forsvinder, mens øllet færdiggærer.

Hvor dum er en østers og kan den føle smerte?

Østersen tilhører klassen af bløddyr, som også omfatter blæksprutter, og har hjerte, blodkar, tarme, kønsorganer og nerveceller. Professor i bioteknik ved Københavns Universitet og tidligere formand for det Dyreetiske Råd, Peter Sandøe, forklarer, at den er et af de få hvirvelløse dyr, der er kommet med ind under forsøgsdyrloven på linje med hvirveldyr, fordi den har en avanceret adfærd. ”Men at tilhøre samme klasse er ikke nødvendigvis det samme, som at man er lige så meget i stand til at føle. Østersen rækker jo ikke ud i verden på samme måde som blæksprutter gør,” siger han.

Jens Kjerulf Petersen fra DTU, som forsker i østers, forklarer, at den har et nervesystem, men det er ret primitivt med få perifere nerveceller eller sanseceller, hvilket er langt fra det, vi forbinder med en hjerne.

Østers bruger nervecellerne til at sanse fysiske og kemiske stimuli og kan f.eks. lukke sig, hvis et potentielt rovdyr som en krabbe eller søstjerne nærmer sig. De lukker sig også, hvis man banker på dem og kan sanse tørke. Der er ingen tydelige tegn på, at de kan føle smerte, men der er lidt usikkerhed omkring det.