Fra videnskabens verden
ved Birgit Sørensen
Mysteriet med sokker
Hvorfor kommer sokkerne ind i dynebetrækket i vaskemaskinen? Videnskab.dk har spurgt et par fysikere om denne så velkendte foreteelse. Fysiker Niels Hertel fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet siger først: ”Ved du hvad, det har jeg også spekuleret på,” men kommer derefter med følgende mulige forklaring:
”Det må være noget med, at chancen for at komme ind er større, end chancen for at komme ud, lige som når en fisk svømmer ind i en ruse. Når tøjet flyder rundt i vandet, bevæger det sig nogenlunde frit, men det kan ikke bevæge sig, når det først er kommet ind i noget andet.”
Mikroplast i drikkevandet
Ved et forsøg er der fundet mikroplast i drikkevandet hos 16 husstande i Københavnsområdet. Der er stor usikkerhed om, hvilken effekt det har på helbredet, da der er meget begrænset forskning på området, siger Kristian Syberg, som er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC.
Laboratorieforsøg med vandlopper og fisk viser, at mikroplast kan ændre optaget af føde og gøre skade på fordøjelsessystemet. Fisk og vandlopper har dog et helt anderledes fordøjelsessystem end mennesket. Der er også mulighed for, at andre giftstoffer kan binde sig til plastikken og på den måde komme ind i levende organismer, påpeger Kristian Syberg.
Journalister fra medieorganisationen Orb Media tog for nylig prøver af drikkevandet i en række lande. I USA var der mikroplast i 93% af prøverne og i Storbritannien, Tyskland og Frankrig var tallet 72%.
Blæksprutters sociale liv
Blæksprutten er ikke kendt som det mest sociale dyr. Ikke desto mindre har forskere nu fundet en hel blæksprutteby på havets bund ved Jervis Bay ved Australiens kyst. Octlantis, som forskerne har døbt byen, tæller 15 indbyggere af arten Octopus Tetrius.
Fundet overrasker forskere, fordi blæksprutten er kendt som en enspænder, der kun møder andre blæksprutter en gang om året – for at parre sig. Oftest bygger blæksprutten hule for sig selv. Forskerholdet har filmet blæksprutternes travle byliv i timer, og optagelserne viser bl.a., hvordan blæksprutterne kommunikerer med hinanden, jager uvedkommende sprutter væk og forviser hinanden fra deres huler. Optagelserne viser med andre ord, at blæksprutterne måske ikke er så forskellige fra mennesker, som man skulle tro.
”Den her opførsel er et produkt af naturlig selektion, som muligvis er meget lig hvirveldyrs komplicerede sociale adfærd. Det tyder på, at når de rigtige omstændigheder opstår, kan evolutionen producere meget ens udfald i meget forskellige grupper af organismer,” siger David Scheel, der er forsker ved Alaska Pacific University til qz.com.
Man har tidligere fundet en lignende blæksprutteby i 2009. Den fik navnet Octopolis. Man anså dengang opdagelsen for at være en enlig foreteelse.
Overlevelseseksperiment i Arizona
I Arizona i USA har man bygget et kæmpe stort forskningscenter kaldet Biospere 2, hvor man har forsøgt at lave en 100% selvforsynende rumstation – dog kun i ørkenen.
Søren Laurentius Nielsen er forsker på Institut for Naturvidenskab og miljø, og han har fortalt om projektet til Videnskab.dk. Otte personer opholdt sig i to år på ”rumstationen”, hvor de skulle leve udelukkende af den mad, de selv lavede. Det med maden gik fint. De tabte sig godt nok 16%, men det var kun en mindre ting. Et mere alvorligt problem var, at koncentrationen af CO2 svingede så meget, at de fleste dyr og alle insekter døde. Problemet med CO2-udsving er det egentlige problem. Når man i et overfyldt lokale lukker et vindue op, er det således ikke på grund af manglende ilt, men fordi CO2-koncentrationen er blevet for høj.