Skip to content

Kommunevalg 2017:

Planløse byudviklinger

Vore kommuner har overladt byudviklingen til anarkistiske byggespekulanter

Den 17. november er der valg til både regioner og kommunalbestyrelser, i København Borgerrepræsentationen. Kommunist har taget en snak om byernes udvikling og problemer med KPiDs kandidater i storbyerne København og Aarhus, Rikke Carlsson og Hans Nielsen. Begge stiller op på Liste R, Kommunisterne.

Hans Nielsen: Aarhus vokser med eksplosiv kraft. Det forudses, at vi om få år skal være en by på 500.000 indbyggere. Det, har byrådet besluttet, skal foregå inden for de nu kendte arealer. Det vil sige, at de vil tætne byen og bygge i højden. Der findes ikke den grønne plet, som miljø og teknik kan få øje på, der ikke skal bebygges. Og det i højden. Vi har allerede nu en række skandaler. F.eks. det såkaldte latinerkvarter ved maskinmesterskolen. Der bygges nu så tæt og højt, at de gamle boligspekulanter ville have slikket sig om munden for at få lov til noget sådant.

Nu har vi brugt 50 år på at få gårdsaneret, og så bygges der nu moderne slum til skyhøje priser.

Der bygges alt for lidt almennyttigt byggeri. I Aarhus omkring 20%, skønt der er mulighed for op til 50%. Det er desuden vigtigt, at der finansieres og bygges til huslejer, byens almindelige befolkning kan betale. Ellers ender vi med en by som f.eks. London, hvor kun de rige, meget rige kan bo, og proletarerne må bo i udkanterne. Det er desuden vigtigt at fastholde byen som en grøn by. Lad nu de grønne arealer være i fred.

Følger infrastrukturen så med det meget byggeri?

Kommunisterne i Aarhus har i mange år rejst krav om anlæg af en letbane. Nu er den her næsten, men det har ikke været uden skandaler. Dertil kommer for det første, at projektet er alt for beskedent, der er jo brug for meget mere. For det andet har de skåret drastisk i parkeringspladser i tilslutning til stationerne. Skal det virke, skal folk jo kunne komme af med deres bil et sted. For det tredje er taksterne alt for høje i den kollektive trafik. Privatisering og udlicitering samt kravet om nedskårne budgetter har ført til stadigt ringere kollektiv trafik.

Der er store og mange områder i vor region, der kun har kollektiv morgen- og aftentrafik. Det øger privatbilismen og afskærer lokalsamfundene fra at kunne fungere. Vi foreslår, at man gradvist gør taksterne billigere og gerne gratis over skattebilletten. Målet er jo en miljømæssigt ren by.

Rikke Carlsson: I København er byudviklingen kaotisk. I de seneste 10 år er København vokset med 100.000 flere indbyggere, og man regner med, at der yderligere vil flytte 100.000 ind de kommende 10 år. Så bliver vi 700.000, der skal transporteres frem og tilbage fra arbejde, studier, indkøb, besøg og lign.

Byplanlægning kræver i ordets forstand planlægning, men dette er ikke, hvad der har præget Københavns udvikling de sidste 20 år. Private byggespekulanter har hærget byen i jagten på profit ved salg af projektgrunde, hvor folk har købt lejlighed, inden byggeriet er færdigt.

Bygherrerne har med fantasifulde tegninger vist liv og glade mennesker i bevoksede grønne områder. Det er hovedsagligt folk fra parcelhuskvarterer, som har købt dette billede af at bo i byen. Carport og trygge børnestier er en selvfølgelighed, som bare ikke overvejes.

Bygherrerne søger dispensation for at undgå at bygge p-kældre, så udbudsprisen ikke bliver for høj. Eller byggetætheden dispenseres med begrundelse i et nærliggende grønt område.

Ingen borgere har et nøjagtigt billede af de lokalplaner, som er blevet brudt med bøder på sølle 50.000 kr.

Københavns politikere er i lommen på By & Havn, som har råderetten over de fleste af byens grunde. By & Havn er en konstruktion, som blev skabt af Jens Kramer som overborgmester sammen med den daværende regering. Han er nu direktør for By & Havn, som ejes af Københavns Kommune (95%) og Staten (5%). Men grundejerskabet ligger i By & Havn.

Ingen i borgerrepræsentationen kan vaske hænder hvad angår denne konstruktion. Alle partier er repræsenteret i bestyrelsen og burde have råbt højt for lang tid siden om den massive byudvikling uden sammenhængende infrastruktur.

Mener du, at det skader trafik og miljø?

Byen er gravet op, hvilket naturligvis belaster trafikken og sænker flowet. Det er ikke det rigtige tidspunkt at angribe bilisterne. Her må man vente på, om det nye metrosystem giver en reel aflastning af privatbilismen.

Men allerede nu ved man, efter beregninger, at det gør det ikke. Dette på grund af befolkningsvæksten. Allerede nu forudser trafikberegninger, at mellem 50 og 70% af passagererne på Amagerbro og Christianshavn stationer i myldretiden i 2035 vil blive efterladt på perronen. Derfor er det vigtigt, at vi lige stopper byggehysteriet, så nye Metrotiltag kan følge med.

Befolkningstilvæksten fra 2000 til 2013 er 13%, og antallet af kollektive passagerer er samtidig kun steget med 11% i samme periode. Det skyldes dels en betydelig reduktion af bustrafikken, samt at flere cykler og køber biler. Måske er priserne og pensionisternes rejsetidsbegrænsning også en årsag? Vi må kræve en forskning og helhedsplan, der er varig.

Det lyder til, at langtidsholdbare planløsninger er påkrævet?

En fatal regnefejl betyder, at Københavns Kommune skal reducere trafikkens CO2-udledning med 70% mere end antaget. Det kommer til at ramme bilisterne, lyder det fra teknik- og miljøborgmesteren. Det er alle os, der skal på arbejde. Bliver vi hentet i luftballon?

Vi ved, at de små nanopartikler fra dieselmotorerne er livsfarlige. Hollandske forskere har påvist, at nanopartikler fra disse biler kan vandre gennem næsen og ind i hjernen, hvor de ser ud til at påvirke hjerne-aktiviteten og give oxidagtigt stress, som er kendt for at lede til hjernesygdomme som Parkinson og Alzheimers.

Dertil kommer, at benzinbiler med ‘direct injection’ – hvilket mange af de nye benzinbiler har – udleder lige så mange livsfarlige nanopartikler som en dieselbil. Afgiftsnedsættelser på dieselbiler og benzinbiler med ‘direct injection’ har fået bilsalget til at sætte ny danmarksrekord (ca. 20.000 nye biler om måneden). Oveni kommer de nye afgiftsnedsættelser på biler.

Hvad vil kommunisterne gøre ved trafikforureningen?

Hvis man seriøst mener, at antallet af dødsfald som følge af luftforureningen i København skal nedbringes, og man ønsker at fremstå som en grøn hovedstad, så skal man nu stille krav om:

At alle fossilbiler i det centrale København over en kortere årrække skal have eftermonteret de nyeste partikel-filtre for at køre ind i miljøzonen ‘København’.

At DSB ikke må køre med de storforurenende dieseltog i København.

At der skal tænkes krav ind i byggeriet, så byggematerialer ikke kun er bæredygtige, men også med levende facader der kan absorbere CO2, og

At parker og naturområder straks fredes og udbygges.

Vi københavnere fortjener en gennemgribende og langtidsholdbar infrastruktur/kollektiv trafikpolitik. Ingen ”hovsaløsninger” forklædt som skjult skat som p- og miljøafgifter. Eller ”alle dem med røde biler skal betale, alle dem med diesel”, osv. Ingen betalingsring løser dette.

Vi får ikke økonomisk kompensation som landmændene, og arbejdsgiverne betaler heller ikke, slutter Rikke med at konstatere.

Til sidst et spørgsmål til Jer begge: Hvordan vil I hjælpe de borgere, der rammes af arbejdsløshed, sygdom og de mange andre reformangreb?

Både Rikke og Hans er enige om, at det er et -fælles problem og under-streger, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at ledere og sagsbehandlere ikke har til opgave at spare mest muligt, men i stedet skal hjælpe de ramte og udnytte de regler, der er mest muligt til gavn for deres klienter. De skal jo ikke plages med at blive sendt fra det ene unyttige forløb eller aktivering til det andet.

Hele dette system skal afskaffes. Målet er ikke at plage folk, men at hjælpe dem til en god tilværelse. Der kan spares millioner på at afskaffe alle de idiotiske jobprøvninger og aktiveringer. Der er jo tusinder af opgaver, der skal løses.

Kommunerne skal betale den overenskomstmæssige løn til alle dem, der yder arbejde i kommunen. Uanset hvad indsatsen kaldes. Alt andet er uværdigt.

-Red.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk