Leder: Discount velfærd

Foran et snarligt valg til kommuner og regioner og påbegyndelse af overenskomstforhandlinger for det offentlige område er den elendige velfærdspolitik kommet i fokus.

Regeringen har længe smuttet udenom sit ansvar ved at henvise til, at det var henholdsvis kommunernes og regionernes ansvar at sikre den offentlige velfærd. Kommunerne og regionerne kaster aben tilbage og henviser til, at det er regeringen, der lægger de økonomiske rammer. Det er sandt. De lægger ikke alene rammerne, de uddeler også bøder, hvis budgetterne bliver overskredet, f.eks på grund af udgifterne og de evindelige krav om nedskæringer.

Oprør påkrævet

Bag hele miseren står EU’s neoliberale vej til de private profitmageres himmerige. Nu vil hverken personale eller borgerne finde sig i det mere. Bunden er nået, og undskyldninger og bortforklaringer går ikke længere. Da regeringen lukker både øjne og ører, må kommunerne og regionerne, som står med de synlige problemer til dagligt, simpelthen sige fra til budgetloven nu. Kommuner og regioner skal sikre sig retten til at kunne betale for de nødvendige udgifter til de ydelser, borgerne med rette kræver for deres indbetalte skat. Det er det afgørende spørgsmål i valgkampen.

Fejlagtig effektivisering

Nu må al tale om mere effektivisering ophøre. Det er helt uacceptabelt, at læger og sygeplejersker skal bruge deres tid på at lave HK-arbejde i stedet for det, de er uddannet til. Det er helt uacceptabelt, at pædagoger og socialarbejdere skal bruge deres tid på at udfylde HR-opfundne skemaer i en uendelighed. Udfyldte skemaer, som ofte ikke bliver læst, før nye sendes ud.

Skandalerne hober sig op. Fejlbehandlinger, for tidlige hjemsendelser og overbebyrdede ansatte i sundheds-sektoren. Ældre og handikappede der misrøgtes på grund af for lidt personale, nedslidte og handikappede der ikke kan få tildelt førtidspension, men piskes rundt på lav kontanthjælp eller sygepenge, alt for mange børn i daginstitutionerne, lærere i folkeskolen, der ikke kan få tid til at forberede en ordentlig undervisning til de overtrætte børn og så videre. Vi ved det, og vi ser det alle sammen, hvis vi vil se det. For det er et grimt syn.

Kamp for velfærd

Omsider er store dele af fagbevægelsen vågnet op og tager affære. Det store tillidsmandsmøde i oktober, der har besluttet at organisere en fælles kamp for velfærd, fortjener opbakning. Både med underskriftsindsamlingen og de store demonstrationer, der er kaldt til på ”Velfærdens dag” den 7. november – en historisk dato for arbejderklassen. Denne kamp må fortsættes også efter valgene til kommunalbestyrelser og regionsråd. Både centralt og lokalt. De skal ikke få lov til at slappe af i de kommende fire år, og hverken regerings- eller EU-diktater over for vores velfærd vil gå fri.

Solidaritet med overenskomstkampen

Næste kamp står om overenskomstforhandlingerne inden for det offentlige område, hvor hele fagbevægelsen må stå sammen solidarisk for at sikre anstændige løn- og arbejdsforhold for de offentligt ansatte, der er så vigtige for den krævede velfærd. Det er personalet ”på gulvet”, der ved, hvor skoen trykker, og det er dem, der har løsningerne. Ikke skrivebordsgeneralerne. Også det store flertal af borgernes solidaritet vil de hårdtarbejdende offentlige ansatte kunne regne med.

God kamp!