Fra videnskabens verden

ved Birgit Sørensen

Hvornår begyndte uligheden i samfundet?

Som kommunister godt ved, så begyndte uligheden med agerbrugets fremkomst. Nu har arkæologer lavet undersøgelser, som kan tidsfastsætte ulighedens starttidspunkt. Den opstod for 11.000 år siden og voksede sig i første omgang større i Europa og Asien end i Amerika.

Den økonomiske ulighed vokser i dag med hidtil uset fart og er blevet ekstrem i USA. Her kan en rapport netop vise, at de tre rigeste amerikanere – Jeff Bezos, Bill Gates og Warren Buffett – ejer lige så meget som hele den nederste halvdel i USA (160.000.000 amerikanere).

Ledende arkæolog Tim Kohler ved Washington State University har længe villet finde ”ulighedens afsæt” i arkæologien, altså finde ud af hvornår uligheden opstod og hvilken dynamik, som først drev den frem.

De arkæologiske studier viser, at uligheden tidligere voksede hurtigere i Europa og Asien end i Amerika, og at den er knyttet til agerbrug, store populationer samt et hierarkisk, politisk system. Tim Kohler og hans kollegaer fandt endvidere frem til, at køer og heste i tidlige udviklingsfaser kunne moderere ulighed og i senere faser forstærke den.

Forskerholdet bruger Gini-koefficienten, som er en statistisk måde at måle ulighed på. Hvis hele samfundets formue er samlet hos en person, bliver Gini-koefficienten 1, og hvis alle har lige meget, bliver den 0.

Kohler og hans kollegaer har sorteret alle udgravninger på basis af ulighed og har sammenlignet både over tid og geografi. De har fundet frem til, at Gini-koefficienten var 0,17 for jægere og samlere, 0,27 i samfund med havebrug og 0,35 for deciderede agerbrugssamfund. Disse tal kan så korrigeres lidt, bl.a. afhængigt af, hvordan køer og heste kommer ind i regnskabet.

Gaia kortlægger Mælkevejen

Den europæiske rumsonde Gaia har siden 2014 kortlagt Mælkevejen. Rumsonden befinder sig halvanden million kilometer fra jorden i retning væk fra solen. Her har den det bedste udsyn til Mælkevejens stjerner.

Astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Instituttet under Københavns Universitet er begejstret for det arbejde, som rumteleskopet på Gaia har udført. Et kort over himlen med position og lysstyrke for mere end en milliard stjerner er netop blevet frigivet, og det er kun begyndelsen, for rumsonden sender stadigvæk kolossale mængder af nye data om Mælkevejen til jorden.

”Man kan ikke sige, hvad disse målinger vil føre til. De største opdagelser vil utvivlsomt blive dem, vi ikke havde forventet. Vi kan sammenligne det med Tycho Brahes målinger, som også førte til overraskende erkendelse,” siger Uffe Gråe Jørgensen til Videnskab.dk.

Kan katte i hjemmet beskytte mod astma?

Nye danske studier viser ifølge Videnskab.dk, at tiden op til fødslen og lige efter er afgørende for, om man får astma – og måske også mange andre sygdomme. Katte i hjemmet skulle, ifølge forskningen, kunne neutralisere en bestemt genvariant, som normalt fordobler børns risiko for at udvikle astma. Hvis barnet har et bestemt gen, men der er en kat i hjemmet, bliver det pågældende gen så at sige aldrig akti-veret.

Men et tidligere forskningsresultat fra Dansk Børne Astma Center har vist, at katte også aktiverer et andet gen i kroppen, der udløser børneeksem. Det er derfor for tidligt at anbefale, at man rask væk skal anskaffe en kat til hjemmet, hvis man skal have småfolk.

De nye resultater er med til at give ny viden om, hvordan gener kan ”tændes og slukkes” afhængigt af det miljø, som de indgår i. Vi vil med tiden kunne bruge viden om denne sammenhæng til bekæmpelse af sygdomme, men forskningen er stadigvæk på et begyndende stadie.