Finansloven for 2018

Farcen om Dansk Folkeparti

Af Arne Cheller, Kommunistisk Parti i Danmark

I skrivende stund er det endnu ikke afklaret, om der kommer en skattepakke og endnu en strammerpakke på udlændingeområdet.

Men det ligger klart, at under forhandlingerne om en ny finanslov for 2018 har Dansk Folkeparti slået sig op på at gå imod nedsættelser i topskatten. Hvis der er nogle, som skal have skattenedsættelser, er det dem med de lavere lønninger, har partiformand Kristian Thulesen Dahl sagt.

Ulv i fåreklæder

Vi er ikke modstandere af skattenedsættelser for de lavere lønninger, men i denne sammenhæng må man forstå, at sådanne skattenedsættelser er en slags arbejderkøber tilskud, fordi arbejdskøberne i en forhandlingssituation vil være mindre motiveret for at give lønstigninger, der kan mærkes, når der er reduceret i skatten.

For mange giver det desværre god mening. Vi hører ofte udtrykt, at DF er et borgerligt parti, når det kommer til værdipolitik, men en slags socialdemokrater, når det drejer sig om fordelingspolitik. Men sådan hænger det ikke sammen. Senest har det vist sig, at den erhvervspakke, som DF i november 2017 aftalte sammen med regeringen og De Radikale, i ekstrem grad tilgodeser de mest vellønnede.

Mindre skat større ulighed

For langt de fleste vil skattenedsættelser være ligegyldige. Ifølge forslaget om ændret skat vil mere end 90 procent af danskerne skulle betale under 200 kr. mindre om året i skat. Den rigeste procent af befolkningen kan til gengæld se frem til at få skattenedsættelser på 5.300 kr., altså over 25 gange mere end almindelige danskere. Og de tusinde mest vellønnede kan slippe 80.000 kr. billigere i skat. Det er da en skævhed, som er til at tage og føle på.

Og det er langt fra et enkeltstående eksempel, at DF har været med til at tilgodese de mest velhavende – den herskende klasse. DF har siden 2001 stemt for fem ud af otte ”skattereformer”, der har øget uligheden markant.

Ja, vil den kvikke DF’er sige – ved at indgå kompromisser med skiftende regeringer har DF sørget for, at uligheden er blevet øget mindre, end hvis de forskellige regeringer selv kunne bestemme.

Med erhvervspakken fra november 2017 viser DF endnu engang, at partiet aldrig har varetaget arbejderklassens og de mindrebemidledes interesser.

Men faktum er, at partiet historisk har sikret flertallet for en række ”skattereformer”, der har øget uligheden voldsomt. Typisk har betalingen været udlændingestramninger og specielt stramninger over for de mest sårbare nemlig flygtningene. Med erhvervspakken fra november 2017 viser DF endnu engang, at partiet aldrig har varetaget arbejderklassens og de mindrebemidledes interesser.

Politisk censur i DR

Netop som julemåneden begyndte, fjernede Danmarks Radio en julekalender fra kanalen DR 1. Man begik selvcensur, og det beviser, at det politiske pres som Dansk Folkeparti og andre af Folketingets partier har udsat DR for, har virket.

Det er konklusionen, efter DR droppede julekalenderen ”Jul i Republikken”. Flere har forsøgt at give en forklaring på, hvad der skete. Selv angiver DR manglende kvalitet som årsag til, at man stoppede produktionen. Men selv de mere feststemte kan ikke undgå at se det som politisk selvcensur. Det mener både instruktøren Lotte Svendsen og andre, der var involveret i julekalenderen.

Problemet med serien var angiveligt, at journalist George Metz var speaker, mens Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen var præsident i den republik, som julekalenderen skulle foregå i.

Selvcensur

Efter at have optaget det meste af julekalenderen, fik Lotte Svendsen besked på, at der ikke måtte være to venstreorienterede navne på rollelisten i en DR-produktion. Nu kan læserne selv vurdere, hvor venstreorienterede de to overnævnte personer er. Instruktøren valgte efterfølgende at klippe Johanne Schmidt-Nielsen ud. Hun fik at vide, at hendes navn ikke måtte nævnes i julekalenderen, fordi det ikke ville se godt ud op til forhandlingerne om et nyt medieforlig.

Hele forløbet viser, at DR er blevet bange for at træde indflydelsesrige personer over tæerne.

Hele forløbet viser, at DR er blevet bange for at træde indflydelsesrige personer over tæerne.

At censuren er en konsekvens af de mange historier om ”de røde lejesvende” i DR virker endnu engang indlysende. Senest har vi set det med ”Historien om Danmark”, som blandt andet DF’s Søren Espersen kaldte ”en gang venstresnoet propaganda i helt stor stil”. Det på trods af at serien især i sidste afsnit fremstillede historien på den herskende klasses præmisser med den tilhørende anti-kommunisme og historieforfalskning som det alt afgørende.

Politikerne presser ytringsfriheden

Politikere blander sig på denne måde direkte i en statslig medievirksomheds produktion og nu også helt åbenlyst i indholdet. Samtidig truer de med besparelser. Det er endnu et bevis på, at deres højtravende snak om ytringsfrihed og demokrati er klassebestemt. Men trods truslerne bør DR stå fast.

Det er ikke de få venstreorienterede journalister og programplanlæggere eller de ikke-eksisterende ”røde lejesvende”, der er DR’s primære problem.

Problemet er snarere, at ledelsen i koncernen ikke tør bringe en satirisk julekalender af frygt for reaktionerne fra de politiske partier, og ikke mindst fra Dansk Folkeparti. Denne frygt underminerer DR’s autoritet – og fjerner den rest af det borgerlige demokrati, der endnu er tilbage i det kapitalistiske Danmark.

Kommunistisk Parti i Danmark ønsker alle bladets læsere et rigtig godt nytår.