Fra videnskabens verden

Ved Birgit Sørensen

Indianerne kom tidligere til Amerika

Man har tidligere troet, at de første indianere kom til Amerika for ca. 15.000 år siden, men et barnelig, som blev fundet af en gruppe arkæologer, ledet af stenaldereksperten Ben Potter fra University of Alaska, viser nu, at de ankom for ca. 25.000 år siden.

Barneskelettet er det hidtil ældste indianerskelet, som er fundet i Amerika. Eske Willerslev, som er fossiljæger og DNA-ekspert ved Københavns Universitet, har analyseret skelettets DNA og fundet frem til, at barneskelettet tilhører en helt ny og ukendt gruppe af forhistoriske indianere, som er uddøde i dag. Skelettet tilhører tydeligvis en forfader til de nulevende amerikanske indianere. Det har DNA fra både østasiatiske, sibirske og europæiske forfædre.

Forskerne har længe vidst, at indianerne vandrede fra Sibirien til Amerika over Bering-landbroen, som i sidste istid forbandt Sibirien med Nordamerika. Barneligets alder fortæller altså, at det skete langt før, man tidligere troede. Skelettets forskellige etniske spor fortæller, at der var sex mellem de befolkningsgrupper, som i den nævnte forhistoriske tid mødte hinanden.

(Kilde: Politiken 4. januar)

Hvorfor er det forkert at fodre ænderne?

Det er hyggeligt at stå sammen med et mindre barn og smide rester af brød i en sø eller et vandløb og betragte ændernes kappestrid om at komme først og kapre brød-stykkerne. Desværre anbefales det af eksperter at lade være.

Ænderne kan ganske vist godt tåle brød, men de bliver sløve og dovne af at spise det, fordi det har lavt indhold af proteiner, vitaminer og mineraler. Desuden tiltrækker man ved fodring for mange fugle, som ellers ikke ville være kommet, området overbelastes, og fuglene bliver stressede og kommer til at genere hinanden. De kan ødelægge hinandens reder, og endog gruppevoldtægt kan forekomme, når fugle stresses.

Endelig ødelægges økosystemet af den forurening, som for mange fugleklatter kan forårsage. Planterne på bunden af vandområdet vil på sigt få for lidt sollys og dø, og vandområdet vil kunne rammes af iltmangel.

Som om dette ikke var nok, er der risiko for, at rotter vil blive tiltrukket. Alt dette fortæller Zoologisk Haves dyrlæge professor Mads Frost Bertelsen og Kåre Press, som er seniorrådgiver ved Det Økologiske Råd til Videnskab.dk

Hvorfor ligger nytårsaften hvor den gør?

Hvorfor starter året med første januar og ikke med vinter-solhverv – årets korteste dag?

Lektor Søren Holst, som er lektor ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet fortæller til Videnskab.dk at den tidligst kendte fejring af nytåret var babyloniernes Akitu-fest. Han tilføjer, at når nytåret i dag ligger, hvor det gør, skyldes det romerne. Den kalender, vi bruger i dag, bygger nemlig på en romersk opfindelse, den julianske kalender. Den julianske kalender blev indført af Julius Cæsar tilbage i år 46 f.v.t. som et forsøg på at lave en kalender, der fulgte den astronomiske kalender.

Men selv om den julianske kalender tog højde for skudår, var den ikke helt nøjagtig, fordi den i gennemsnit havde en længde på 365,25 dage.

Det betød, at der i 1500- tallet var kommet en afvigelse på ca. 10 døgn. Et problem, som blev løst i 1582, da Pave Gregor XIII indførte den gregorianske kalender, som ikke var en helt ny kalender, men blot en justering af den ældre, julianske kalender.