Leder: OK-18 og Staten
Overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte i kommuner, regioner og Staten er nu kommet i gang. Det er sket, efter at Danmarks Lærerforening har givet grønt lys til det faglige forhandlingsfællesskab, som havde indgået en solidaritetspagt, i første omgang om at lærernes arbejdstidsregler skulle på forhandlingsbordet. Fællesskabet stod sin prøve og viste sin styrke. Nu kan vi sætte flueben ved det første emne, siger formanden for FOA, nu gælder det opbakningen til de statsansattes frokostpauser og blandt andet FOA’s krav om penge til ligeløn og de lavtlønnede.
Afviklingsstyrelsen
Den kedelige årsag til, at de 51 forhandlingsberettigede fagorganisationer erkendte nødvendigheden af solidaritetspagten, var den daværende regerings skandaløse indblanding i forhandlingerne mellem Danmarks Lærerforening og KL om arbejdstid i 2013. Det handlede om, at resultatet skulle passe til ønsket om indførelsen af den udskældte skolereform. Men selvom folketingets politikere har været nødt til at erkende – godt nok i stilhed – at det ikke var så heldigt, blander staten sig også denne gang. Det er den berygtede ”moderniseringsstyrelse”, der blev nedsat for at få afviklet den solidariske velfærdsmodel og nu også overenskomstmodel. Ord kan jo være magt, men da Venstre lancerede nedskæringer med ordet ”Moderne”, mistede det sin tidligere betydning og blev til almindelig grin.
Moderne trusler
Det, som styrelsen nu har givet sig i kast med, er intet mindre end forsøg på at få smadret de kollektive overenskomster, som forhandles af forbund, fagforeninger og tillidsfolk på vegne af deres medlemmer. I første omgang lyder kravet fra Afviklingsstyrelsen, at de ansattes lønninger skal ”privatiseres”, så hver enkelt skal forhandle sin egen løn. Vi kan godt se fordelen for arbejdsgiverne. Den model nyder politikere, topchefer og topforhandlere alt for godt af. Men i en tid, hvor staten ”moderniserer” den offentlige sektor med årlige bevidstløse nedskæringer på 2% uanset behov, vil det være en indtægtsmæssig katastrofe for de ansatte, der går i evig frygt for at være blandt næste års 2% eller for truslen om udflytninger, som også er blevet ”moderne”.
Stjæler vores ferieopsparing
Men regeringens og folketingets vellønnede og pensionsforkælede medlemmer giver sig også af med gement tyveri af lønmodtagernes penge. Det drejer sig om den nyligt vedtagne EU-dikterede ferielov, som alle, minus Enheds-listen, stemte for. Loven betyder, at alle i EU skal holde ferie uden at spare op til feriepengene. Men i overgangen har arbejderne af deres løn sparet penge sammen til ferien. Faktisk mange penge. Den ny lov tvinger lønmodtagerne til at ”låne” arbejdsgiveren de fem ugers feriepenge helt frem, til man bliver pensionist. Det bliver til mange penge – især for de unge. Gennemsnitligt er det 40.000 kr. for f.eks. en faglært håndværker. Ifølge beskæftigelsesministeren vil dette, sammen med at regeringen vil sænke selskabsskatten og betale noget af arbejdsgivernes udgifter til ATP og LG, give en gevinst på 65 mia. kroner.
Stå fast
Nu må fagbevægelsen på banen. Arbejdernes opsparede feriepenge skal indsættes på opsparerens egen konto. Hvis ikke det laves om nu, skal de ansattes forhandlere huske at også de offentlige arbejdsgivere nyder godt af den nye lov. Så herfra skal lyde et: Stå fast og sammen! Hele befolkningen og den brede ”Velfærdsalliance” vil gerne støtte jer. Og såmænd også støtte kommuner og regioner til de kommende økonomiforhandlinger med staten.