Nordisk sommerlejr 2018
Kampen for fred – mod imperialisme
For 13. gang kaldes til Nordisk sommerlejr med et righoldigt og vedkommende politisk og kulturelt program. 1 uge i Sverige uge 28 fra den 7. juli til den 14. juli.
Kombinér ferie/familieferie med oplevelser og samvær med kommunister og nærtstående fra de nordiske lande i naturskønt område i Sverige.
Det foregår i år i Magneberg turisthotel i det smukke Värmland i midt Sverige. Der går tog flere gange dagligt, og der er gode muligheder for at komme med andre deltagere i bil. Stedet er udstyret med alt, hvad der hører til en god ferie og et godt kursus. Hotellet har åbent badebassin, og der ligger en smuk badesø tæt ved, hvortil der kan lejes kanoer og fisketegn. Mulighed for at slå telt op eller komme i campingvogn, hvis man vil det.
Pris og tilmelding
Priserne for hele pakken er, så både den unge på SU og folkepensionisten kan være med.
- Hele ugen for voksne er 1500 kr.
- Børn fra 0-6 år er gratis.
- Skolesøgende fra 6 til 20 år koster 300 kr.
- Studerende med studiekort koster 800 kr.
Al forplejning med mad, mælk, saftevand, kaffe og te er inkluderet i prisen.
Tilmelding starter 1. maj. 15. maj betales et a conto beløb, og resten betales inden 15. juni på konto: 5381 0251908, Arbejdernes Landsbank. Husk navn og adresse, køn, evt. familie og alder af hensyn til tildeling af værelser.
Tilmelding til: Hans Nielsen tlf. 21 75 05 49. Mail: monde@stofanet.dk eller
Betty F. Carlsson tlf. 28 55 71 95. Betty.f.carlsson@gmail.com