Guantánamolejren

Sidst i februar var det 115 år siden USA tog kontrol over Guantánamo-bugten i Cuba

Siden 1903 har en del af Cuba, Guantánamo, været i USA’s besiddelse. Det var et resultat af fredsaftalen efter Spanien-USA krigen. Men Cubas nationale selvstændighed blev betinget af aftalen, der gav USA ret til ”evigt varende leje” af Guantánamo-bugten, hvor de opførte den berygtede ”hemmelige” fangelejr.

Men Cuba’s selvstændighed blev hurtigt til en af USA’s nykolonialistiske lydstater med en indsat diktator. Her kunne millionærer og mafia boltre sig med spillebuler og luksus.

Dobbeltmoral

Siden den cubanske revolution i 1959 har Cuba insisteret på sin suverænitet og dermed ophævelse af traktaten om Guantánamo, men uden at det har kunnet lykkes. Cuba mener, at aftalen er i strid med Wien-konventionen om traktatretten og kræver kontrollen over området tilbageført til Cuba.

Ser man på USA’s og NATO’s voldsomme reaktion overfor den folkeafstemning der fandt sted på Krim, hvor flertallet stemte for tilhørsforhold til Rusland frem for Ukraine, ses der ingen historiske sammenligninger, der kan berettige USA til at opretholde sin annektering af området i Cuba. Krimhalvøen har i århundreder hørt til Rusland og har en meget stor russisk befolkning, der i generationer har boet der.

Uden lov og ret

USA benytter området i Cuba til en marinebase og har siden 2001 gjort Guantánamo til en interneringslejr, et torturkammer, et fængsel, hvor fangerne ikke har nogen retslig beskyttelse. Fangerne i fangelejren kommer fra lande, hvor USA fører sine krige og sin beskidte ”krig mod terror”.

Efterhånden er sandheden om fangerne vist, at mange er uskyldige i anklagerne mod dem. Ingen af dem har været stillet for en domstol, der kunne afgøre, om den enkelte fange bør have status som krigsfange. Dermed er de afskåret fra at få den beskyttelse, som krigsfanger har efter Genevekonventionerne.

Træner torturhunde

Den internationale coalition ”The coalition against US Foreign Military Bases” vedtog at gøre 115 årsdagen til en aktionsdag mod USA’s okkupation af Guantánamo-bugten og kræver, at USA trækker sig tilbage med alle sine styrker.

Cuba har brug for al den internationale støtte, det kan få til dette krav, som landet har stillet, siden det vandt sin reelle selvstændighed. Landet vil ikke lægge jord til de mange brud på menneskerettigheder og konventioner, som den retsløse fangelejr repræsenterer.

Og skandalerne har – trods hemmelighedskræmmeri og lukkethed – været omfattende. Den norske filmmand Erling Borgen afslørede i filmen ”Et lille stykke Norge”, hvordan et norsk firma havde 600 ansatte. Ved at kræve indsigt i offentlige USA-arkiver kunne han afsløre, at dette firma havde anlagt og konstrueret træningsbaner for torturhunde, og at firmaet stod for påfyldning af brændstof på de hemmelige CIA-fly, som fragter fanger rundt i verden til Guantánamolejren.

-ta