Tysklands kommunister i fredskamp
Vi skal ramme imperialismen på dens ømmeste punkt
De delegerede på DKP Tysklands 22. kongres første weekend i marts genvalgte Patrik Köbele til formand for partiet. De delegerede fastlagde desuden den videre strategi og styrkelse af partiet.
I oplægget til disse diskussioner sagde Patrik Köbele bl.a.:
I dag tager spændingerne også til mellem imperialisterne. Den tyske imperialisme kan hverken nu eller på længere sigt give afkald på NATO. NATO er det instrument, som imperialisterne anvender til at omsætte deres fælles strategi om omringning af Rusland og Kina. NATO er det sted, hvor de indre imperialistiske konflikter bliver afgjort på ”civiliseret” vis. Til dette accepteres USA-imperialismens dominans, som også skyldes den voldsomme overlegenhed i rustningsudgifter.
USA’s rustningsudgifter lå i 2016 på 611 milliarder dollars, hvilket svarer til knap 500 milliarder Euro. Tager man alle NATO-staterne sammen, så har de – efter de officielle tal – tilsammen rustningsudgifter i en størrelsesorden på 921 milliarder dollars. Kina bruger 215,7 milliarder dollars, den Russiske Føderation 69,2 milliarder dollars. Tilsammen er det 31 procent af rustningsbudgettet for NATO-staterne og knap 43 procent af rustningsbudgettet for USA. Det gør dimensionerne tydelige.
Imperialisternes fælles strategi består først og fremmest i omringningen af mulige opstående konkurrenter, Den russiske Føderation og Kina, og i den påtvungne underordning og i givet tilfælde ødelæggelse af stater, der protesterer mod deres funktion som vasalstater. Det fælles mål for imperialisterne er derfor styrkelsen af NATO, og geografisk ekspansion først og fremmest overfor Rusland.
EU oprustning
Ved siden af det militære spor ligger naturligvis det økonomiske. Her bliver det fuldstændigt erkendt, at situationen i den amerikanske økonomi er skrøbelig, og at dominansen er stærkt præget af, at når dollars er den fremherskende valuta på det såkaldte verdensmarked, må andre økonomier bløde for stabiliseringen af den amerikanske økonomi. Dette er derfor naturligvis også en slagmark for konkurrencekampen.
Med EU og den økonomiske førerrolle har den tyske imperialisme skabt sig et bagland for den økonomiske kamp mellem imperialisterne. Denne førertrøje er tilkæmpet, den franske imperialisme er økonomisk svagere, men politisk kaster den sine rustningsopgaver og sine atomvåben i vægtskålen. EU er blevet svækket gennem Storbritanniens udtræden, idet denne sandsynligvis igen vil læne sig stærkere mod USA-imperialismen, PESCO (EU’s permanente strukturerede samarbejde) skal nu tilvejebringe den militære styrke hurtigere, naturligvis under tysk ledelse.
Tysk oprustning
Det sker ikke uden egne investeringer, oprustning er nødvendig til dette, NATO-udfordringen på 2 procent af BNP, altså den hurtige stigning på 20 milliarder Euro og den faktiske fordobling af rustningsudgifterne frem til 2025 må tilvejebringes. Til dette formål må befolkningen blødgøres, og til dette hører rekrutteringen til Bundeshæren, men først og fremmest Russofobien og propagandaen om forsvarets kampudygtighed, der knytter an til nazi-propagandaen om forliset i den russiske vinter. Hvis man er imod oprustning, støder man en dolk i ryggen på ”vore drenge og piger”, der beskytter os ved den russiske grænse mod doping og Putin.
NATO’s to procent krav
Men det er ikke lykkedes de herskende at nagle masserne til deres koncept. De indser deres svagheder, det kan man se på deres propaganda. Vi må omvendt beslutte, hvilke punkter i deres samlede strategi, der er de svageste, hvor er det svage led, for at bringe den samlede tyske strategi, men også den internationale imperialisme i fare. Fra vort synspunkt er det NATO-målet om forhøjelse af oprustningsbudgettet med to procent af bruttonationalproduktet og selve den tyske imperialismes medlemskab af NATO. Hvorfor det?
Kampen mod de to procent retter sig både mod NATOs samlede ”økonomi” og mod den tyske imperialismes krav på voksende indflydelse – meget fint, lad os gøre det. Kampen mod de to procent gør det tydeligt, at hver eneste euro der bruges til oprustning og krig, forstærker flygtningestrømmen, forstærker fattigdommen – og kun nytter monopolkapitalen og det militær-industrielle kompleks. Sådan – lad os udbrede dette. To procent betyder mere oprustning, mere krig – det må vi sige højt og tydeligt.
Samle underskrifter
Derfor foreslår vi at gøre kampen om indsamling af underskrifter, under sloganerne ”Nedrustning i stedet for oprustning” til et centralt punkt i vort aktionsarbejde. I disse aktiviteter informerer vi hele tiden om NATOs udbredelse mod øst, vi kræver ”NATO væk fra den russiske grænse”, ”Fred med Rusland”, ”Ud af NATO”.
Kongressen besluttede at indsamle 30.000 underskrifter for fredsbevægelsens krav om nedrustning i stedet for oprustning. Aktuelt på grund af kravet fra USA og NATO om indbetaling af 2% af bruttonationalproduktet fra landene i NATO. Disse underskrifter skal foreligge til den 20. DKP pressefest, der finder sted i Dortmund fra 7.–9. september.
Også beslutningen om at gennemføre pressefesten bekræftede de kongresdelegerede. Medlemmerne af DKP havde samlet 50.477 euro ind (målet var 40.000 euro) og dermed sikret finansieringen af den største fest på venstrefløjen i Tyskland.
Tror du russerne vil krig?
I mere end 100 byer i Tyskland vil der i påsken være demonstrationer, cykel- og vandreture – og mange andre påskeaktioner for freden og fredskravet – Nedrustning i stedet for oprustning – og forbud mod atomvåben.
I Berlin er overskriften: Rusland bliver igen brugt som trussel.
- Står Rusland parat til angreb ved de vestlige industrilandes grænser?
- Har Rusland opbygget et missilskjold?
- Fornyer Rusland sine atomvåben og provokerer USA?
NEJ!
- NATO står allerede ved Ruslands grænser og holder manøvrer der.
- NATO har 4 gange så mange soldater som Rusland.
- NATO betaler 10 gange så meget til militæret.
Derfor vil vi nedruste Tyskland og NATO. Det er det eneste rigtige signal for en tillidsskabende afspændingspolitik.
-dkp.de