OK18: En tur til

– Det har været FOA’s klare opfordring til Forligsmanden at fortsætte forhandlingerne, så jeg er godt tilfreds, siger FOA’s formand Dennis Kristensen.

Fra starten af disse overenskomstforhandlinger har de offentligt ansatte indgået en såkaldt musketered, hvor kravet har været en fælles løsning. På den ene side har det handlet om en lønudvikling, der er parallel med den, de privatansatte har oplevet, og på den anden side om ordnede og ordentlige arbejdsvilkår. Blandt andet, at lærerne efter lovindgrebet i 2013 igen skal have en rigtig arbejdstidsaftale, og at de statsansatte skal have papir på den betalte spisepause, de har haft siden 1921.

Musketéreden og opbakning

– Der har været bevægelse på samtlige de svære områder – spørgsmålet om den økonomiske ramme, herunder de offentligt ansattes løn, lærernes arbejdstid og i forhold til spisepausen. Men vi er ikke i mål. Vi har hele tiden sagt, at vi ikke ønsker en stor og lammende konflikt, der gør livet besværligt for de fleste danskere. Derfor vil vi fortsætte, siger Dennis Kristensen.

FOAs formand mener, at den bevægelse, han har set under forhandlingerne, også er en gevinst af det sammenhold og de aktiviteter, der er blandt de offentligt ansatte, både lokalt og på landsplan.

– Og så ikke mindst den opbakning, vi oplever fra danskerne generelt, og som vi ser på sociale medier, på henvendelser vi får og på de mange meningsmålinger, hvor en overvældende del af befolkningen bakker op om de offentligt ansatte. Det betyder meget, forklarer Dennis Kristensen.

3F

Også 3F’s forhandler Ellen K. Lykkegård er tilfreds:

– Vi arbejdede på højtryk, og der var også bevægelse. Der blev gjort mange forsøg på at få parterne til at nærme sig hinanden. Derfor er jeg bestemt også positiv over for, at forligsmanden – da tiden udløb – besluttede at forlænge endnu en gang. Det gør hun, fordi hun vurderer, at der er mulighed for at nå et forlig, siger Ellen K. Lykkegård, der også stadig ser en pil pege på forlig:

– Det er bare at foretrække, at vi selv får så meget indflydelse som muligt og selv får lov til at præge indholdet. Og så skylder vi bare at give den en ekstra skalle, for ellers er den seneste tid jo nærmest skønne spildte kræfter, siger Ellen K. Lykkegård.

Lektor ved FAOS på Københavns Universitet, Mikkel Mailand, peger på, at forligsmanden har forskellige redskaber, hun kan tage i brug, når hun skal bringe arbejdsgivere og fagforeninger tættere på en forhandlingsløsning.

– Forligsmanden lagde et stort pres på parterne og valgte at give en skarp deadline ved midnat. Hun har så alligevel vurderet, at der var tilstrækkeligt meget fremdrift til, at det gav mening at udskyde konflikten i to uger. Det kan hun suverænt bestemme.

Spørgsmålet er, hvor den største barriere for et forlig befinder sig:

– Alt efter hvem du spørger, er det lærernes arbejdstid eller den betalte spisepause, som er den største knast ved forhandlingsbordet, siger Mikkel Mailand. Han peger på, at der skal ske fremskridt på fredagens møde, hvis en konflikt skal undgås:

– Hvis ikke parterne snart bliver enige, kan forligsmanden sagtens finde på at trække stikket, før de 14 dage er gået.

Stadig konfliktmulighed

Når arbejdsgivere og lønmodtagere ikke til enighed, vil strejke efter udsættelsen kunne iværksættes fra 6. maj og lockout fra 12. maj. Konflikten kan dog også bryde ud tidligere.

Konstaterer forligsmanden et sammenbrud i løbet af de 14 ekstra dage, vil konflikten kunne begynde på femtedagen efter sammenbruddet. Da kan strejke og lockout iværksættes samtidig, lyder beskeden fra forligsmanden Mette Christensen.

-pressemeddelelse