Er krisen ovre?

Økonomi

Af Bo Møller

Den økonomiske krise er fortid, siger de. Arbejdsgiverne og deres økonomvenner påstår, at der er mangel på arbejdskraft. Men den mangel, der måske er nogle steder, skyldes normalt, at arbejdsgiverne ikke vil betale en anstændig løn! Arbejdsløsheden var før krisen i marts 2008 104.000 arbejdsløse eller 3,5%. I marts 2018 var der 148.000 arbejdsløse eller 4,9%. Så det er et pænt stykke over tallene før krisen. Alligevel har den danske økonomi det bedre end længe, så vi nærmer os krisens bund, og et reelt opsving kommer nok ret snart. Det vil dog blive et spinkelt og usikkert opsving, og det vil let kunne gå galt. USA’s elendige økonomi og de stadigt stærkt kriseprægede lande i Sydeuropa kan pludselig udløse et nyt økonomisk sammenbrud. Hertil kommer, at vi har et folketingsflertal, der fører en ultra-liberalistisk økonomisk politik. Det betyder nedskæringer og forringelser – og det er netop vand på krisens mølle.

Tilbagevendende kriser

Karl Marx påviste, at kapitalismen altid vil være præget af tilbagevendende kriser. Disse såkaldte cykliske kriser optræder med normalt 10-15 års mellemrum. Årsagen ligger i selve det kapitalistiske system: Kapitalisterne søger hele tiden at forøge deres profit ved på den ene side at producere mere og mere og på den anden side ved at holde arbejdernes løn så langt nede som muligt. En tid går det godt, og profitten stiger. Men efterhånden produceres der mere, end arbejderne og den øvrige befolkning har råd til at købe. Der opstår derfor et usælgeligt overskud af varer. Denne overskudsproduktion medfører virksomhedslukninger og arbejdsløshed. Denne type krise kaldes for en overproduktionskrise, eller hvad der er det samme, en underforbrugskrise. Efterhånden falder produktionen så meget, at den igen kan afsættes, og så begynder væksten igen. Sådan fortsætter økonomien med at stige og falde. Taberne er under op- og nedgang altid arbejderklassen og den almindelige befolkning.

Kriserne er aldrig ens

Kriserne udvikler sig forskelligt i forskellige lande og på forskellige tidspunkter. Dagens krise startede i 2. halvdel af 2008 i USA, hvor finansmarkederne brød sammen pga. spekulation i værdiløse lånedokumenter. Man talte fejlagtigt om en ’finans-krise’, selv om det var en almindelig økonomisk krise, hvor startskuddet blot fandt sted på finansmarkedet. Den forrige økonomiske krise blev udløst af en krise blandt højteknologiske IT-virksomheder, der pludselig viste sig at være en kolos på lerfødder. IT-boblen bristede.

Denne såkaldte dot.com-krise med start omkring år 2000 blev hurtigt verdensomspændende, men Danmark slap nådigt igennem med en arbejdsløshed på ’kun’ 5,9 pct. omkring 2003-2004. Omvendt ramte den nuværende krise Danmark kraftigere end så mange andre lande. Det skyldtes især en tåbelig politik, der direkte opfordrede til ejendomsspekulation gennem indførelsen af afdragsfri flekslån. Da renten steg, førte det til ruin for mange boligejere. Produktionen faldt, for virksomhederne kunne jo ikke rigtig sælge deres produkter til folk på fallittens rand. Det betød så stigende arbejdsløshed.

Et særtegn ved de moderne udgaver af de økonomiske kriser er, at de spreder sig med lynets hast. Samtidig foregår en stor del af handlen og spekulationen mellem forskellige kapitalkredses edb-maskiner uden direkte menneskelig kontrol. Derfor bliver kriserne ofte dybere og mere uforudsigelige.

Kriser kan afskaffes

Så længe kapitalisterne er herrer over produktion og beskæftigelse, vil kriserne opstå med mellemrum. En afskaffelse af kriserne kræver en afskaffelse af kapitalismen og indførelsen af socialismen, hvor produktionen styres efter en samfundsplan til gavn for befolkningen.