Leder: Velfærd, lighed og boliger til alle

Der er mange gode grunde til, at bevægelsen ”Bekæmp fattigdom nu” arrangerede demonstrationen på Christiansborg slotsplads den 2. oktober, da folketinget åbnede. Efteråret byder blandt andet på vedtagelse af finansloven, og selvom regeringen forsøger at bluffe vælgerne med påståede gaver og dyre avisreklamer om velfærdskampagne, taler virkeligheden sit eget helt klare sprog. I nærværende blad ses en række konkrete tal fra virkningerne af de mange forringelser af den tryghed, som den fælles skattebetalte velfærd skulle give os. Og nedbrydningen fortsætter på trods af fine ord og annoncer.

Nye kommunale nedskæringer

Nu kommer nemlig også kommunernes budgetter for det kommende år, som skal udmønte velfærden ud fra de penge, regeringen allernådigst tildeler dem. Og det kommer til at betyde nye nedskæringer. Ifølge Altinget, der har rundspurgt ca. halvdelen af landets kommuner, der dækker ca. halvdelen af befolkningen, må knap 60% af kommunerne skære ned. Det kommer først og fremmest til at ramme børnenes daginstitutioner, skoler, handikappede, ældreplejen og kultur og fritid. Det er stærkt bekymrende, udtaler Socialdemokraterne og DF. Nej det er ikke kun bekymrende, det er helt og aldeles uacceptabelt!

Dårlige undskyldninger

Også Socialdemokraterne har fundet ud af, at de går ind i et valgår, og deres formand Mette Frederiksen er blevet klar over, at troen på, at de er mere sociale, hænger i en tynd tråd. Ligesom i de øvrige EU-lande, hvor de også har underlagt sig EU’s liberalistiske politik. Hun er nu gået offentlig bodsgang og meddeler, at hun fortryder sin førtidspensionsreform. – Nogle bliver ramt, selvom de har tjent det her samfund i årtier og har haft et hårdt, nedslidende job, og det er jeg s’gu oprigtigt ked af, for det var ikke det, der var meningen, og jeg synes heller ikke, vi kan være det bekendt, siger hun. Ups, der ødelagde jeg lige livet for tusinder af kronisk syge. Det må I undskylde. Ja for der fulgte ingen løfter med i bodsgangen om at trække reformen tilbage eller om at sikre, at det ikke er kommunernes stramme økonomi, der bestemmer tildeling af førtidspension.

Forkert fokus

Den hastigt voksende fattigdom, som har ramt vores samfund og ikke mindst det eksplosivt voksende antal børn, som skal vokse op i fattigdom, kalder på en massiv fælles, solidarisk indsats for børn og unge. Bedre daginstitutioner, skoler, støtte til en meningsfuld fritid.

Men i stedet føres en politik med et mantra om, at det hjælper med stadigt hårdere straffe for hændelser, der oftest er begrundet i en manglende socialpolitik. Det står i et grelt lys i forhold til den virkelighed, vi igen og igen oplever med svindlere og spekulanter, der boltrer sig i de kapitalistiske loves paradis.

Organiser dig

Derfor er der brug for det folkelige oprør. Brug for at organisere sig, også lokalt, og kræve et kommunalt oprør mod den EU-dikterede økonomiske nedskæringspolitik. Brug for at nægte at rive velfungerende boliger, der kan betales af mindrebemidlede, ned. Nægte at smide forældre ud af deres hjem, fordi de ikke havde noget at give deres børn. Kort sagt kræve et anstændigt og trygt liv i et land, der er så rigt, at det har råd til organiseret skattesnyd for svimlende milliardbeløb.