Skip to content

Kulturliv

Film værd at se

  • Colette
  • Grænse
  • Kusama
  • The med damerne
  • Vogterne

Visioner og virkelighed

Den nuværende bibliotekslov er fra år 2000, og siden da er der sket store forandringer, ikke mindst på det digitale område, så derfor har kulturministeren sammen med Kommunernes Landsforening (KL) sat en debat i gang om ”Hvad skal vi med biblioteket?”, med afholdelse af en række møder rundt om i landet, som begyndte i slutningen af oktober.

Formændene for henholdsvis Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekschefforeningen og Bibliotekarforbundet har i en fælles udtalelse også udtrykt deres visioner om fremtidens bibliotek. Både i ministerens og organisationernes oplæg er der mange interessante visioner, men desværre er der ingen, der kommer ind på, hvordan de enkelte biblioteker skal kunne realisere dem, når der løbende sker store besparelser på området pga. regeringens stramme økonomiske politik over for kommunerne, hvor de tvinges til at vælge, om der skal spares på børn, ældre eller bibliotekerne. Desværre er det ofte biblioteksområdet der rammes og besparelserne har medført afskedigelser, indskrænkning i åbningstider med betjening og ligefrem nedlæggelse af filialer eller overgang til ren selvbetjening.

I perioden fra 2010 til 2015 er 16% af personalet sparet væk, i København hele 25% (der findes ikke nyere tal), og hvis det fortætter med det tempo, vil der om tre år kun være 2/3 tilbage, i forhold til 2010, til at løse opgaverne. Der er ikke håb om at besparelserne standser, for også i kommunernes budgetter for 2019 er der nedskæringer på området, og det har ført til protester forskellige steder i landet.

Som en kommentar til de planlagte besparelser udtalte formanden for Bibliotekarforbundet, Tine Segel, at sidste år, da der var kommunevalg, var politikerne tilbageholdende med besparelser og lukninger, men nu kan man mærke, at det ikke længere er valgår. Hun mener, at det er en skam, for ser vi på lokalområderne, så er biblioteket mange steder det eneste kulturtilbud, der er tilbage, og lokalområderne bliver kulturelt fattigere, hvis man lukker biblioteker.

Udstillinger værd at se

  • Arbejdermuseet: Peter Peitersen. Slutter 31.12.
  • Arken: Van Gogh. Slutter 20.1.2019
  • Aros: Agnes Slott-Møller: Helte og heltinder. Slutter 6.1.2019
  • Den Sorte Diamant: Den Store Thomas Winding. Slutter 2.1.2019
  • Designmuseum Danmark: Creme de la Creme. Slutter 27.1.2019
  • Fuglsang Kunstmuseum: Johannes Wilhjelm – Fra Italien til Skagen. Slutter 6.1.2019.
  • Gl. Holtegård: SOLO: Rita Kern-Larsen. Slutter 13.1.2019
  • Heerup Museum: Atomblomsten – Heerup & Den kolde krig. Slutter 27.1.2019
  • Hirschsprungske Samling: Michael Ancher og kvinderne på Skagen. Slutter 13.1.2019
  • Kunstforeningen Gl. Strand: Kvindernes surrealisme. Slutter 20.1.2019.
  • Ribe Kunstmuseum: Jordforbindelser. Slutter 13.1.2019
  • Skovgaardmuseet: Niels Skovgaard – ud af sin brors skygge. Slutter 6.1.2019
  • Storm P. Museet: Langt, langt borte i skoven – Louis Moes liv og værk. Slutter 21.4.2019
  • Vejen Kunstmuseum: Niels Skovgaard – Keramik og skulptur. Slutter 6.1.2019
Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk