Fra videnskabens verden
v/ Martin Jensen
Aktivering af sygemeldte gør skade
Når sygemeldte møder jobcentrene, nytter det ikke noget, at jobcentrene udelukkende skruer op for tiltag, som skal hjælpe de sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet.
I stedet for at bruge mere tid og flere penge på den slags tiltag bør jobcentrene i stedet på banen.
Et forskningsprojekt viser, at aktivering af syge ledige kun har minimal effekt på beskæftigelsen.
Man skal lægge arbejdsmarkedspolitikken om, så tvang og stokkemetoder bliver lagt på hylden.
Konklusionen af forskningsprojektet er klar: Mere hjælp hjalp ikke. Det kan skyldes, at nogle gange, når man alene får en indsats rettet mod sygdommen, som ikke involverer arbejdspladsen, kommer indsatsen til at fokusere på sygdommen snarere end på at komme tilbage på arbejdet. Tilbud er nytteløse, hvis arbejdsgiveren ikke er med.
Sådan måler man jordskælv i dag
Hidtil har man målt jordskælv med en seismograf, der registrerer og skriver rystelserne ud. I dag bruger man meget mere fintfølende instrumenter. I dag sender måleinstrumenterne data direkte til internettet, få sekunder efter de er blevet registreret. De moderne instrumenter kan fange selv meget små rystelser, der sker meget langt væk.
Når jorden ryster, vil lodderne bevæge sig på tre akser. Nord/syd, øst/vest og op/ned. I Danmark og Grønland måler man de seismiske bølger, samt ultralyd. Vi foretager masser af målinger hele tiden, som vi deler globalt med forskere verden over.
Én ting er den generelle forskning, men noget andet er, at forskernes målinger er væsentlige, når det kommer til at forudsige, hvor kraftige rystelser, man skal forberede sig på i fremtiden.
Hvilken slags sukker er bedst
Sukker indeholder ikke vitaminer og mineraler, som man ellers kan finde i blandt andet søde frugter.
Sukker er fællesbetegnelsen på en gruppe simple kulhydrater. Det er: Glukose (druesukker, dextrose) Fruktose (frugtsukker) Galaktose (findes i mælk)
Det er ikke alle slags sukker, der er søde. Vi bruger forskellige slags sukker, når vi bager eller i kaffe eller te, som for eksempel sukker, rørsukker, råsukker eller honning.
Selvom sukkerarterne forekommer meget forskellige, er de ernæringsmæssigt meget ens.
Når alt kommer til alt, er sukker i kroppen bare sukker.
Så selvom honning, rørsukker, dadelsukker eller melasse muligvis er ”bedre” end andre slags sukker, bør vi alle skære ned på vores indtag af sukker
13 stjerner belyser Solens rotation
Sol-lignende stjerner er blevet studeret for at se, om der er fysiske ligheder med Solen, så de kunne danne grundlag for undersøgelse af vores egen stjerne.
De 13 stjerner, der er blevet undersøgt, har nogle egenskaber, som adskiller sig fra Solen. Men deres opbygning ligner Solens så meget, at man godt kan sammenligne.
Når forskerne så på stjernernes hastighed omkring ækvator og polerne, fandt de en markant forskel på, hvor hurtigt de roterede om deres egen akse de forskellige steder.
Forskydningen er muligvis skyld i solstorme, og de kan have stor effekt på Jorden.
Man ved, at Solens indre består af en glaskugle, og den bruger 27 dage på at rotere en enkelt gang rundt om sin egen akse. Uden på glaskuglen ligger et ”mavebælte”, der udgør de yderste 27 procent af Solens diameter. For ”mavebæltet” tager det omkring 25 dage at dreje en omgang, mens det ved polerne tager hele 35 dage. Disse forskelle giver kraftige magnetfelter.