Skip to content

Stor opslutning om Berlin-demonstrationen

100 året for mordet på Rosa Luxembourg og Karl Liebknecht

Af Hjørdis Nielsen

Rosa Luxembourg og Karl Liebknecht blev mindet i Berlin i weekenden 12. og 13. januar. 

De blev myrdet for 100 år siden på grund af deres krav om fred og social retfærdighed og deres appel til arbejderklassen om organisering og kamp mod det udbyttende borgerskab. Det var samtidig 100-året for den tyske arbejderopstand, der blev slået ned.

Søndag d.13. januar gik omkring 15.000 mennesker i demonstration til Socialisternes kirkegård, hvor de mange røde nelliker, der blev lagt ved monumentet for de to revolutionære, vidnede om den store betydning, Rosa Luxembourg og Karl Liebknecht har haft – og stadig har.

Velbesøgt fredskonference

Lørdag d.12.januar blev der holdt en konference i Moa Mercur hotellet i Berlin. Overskriften var Krise, krig – revolution, og der var et rekord antal af deltagere. 

Dagen igennem fulgte omkring 9000 interesserede et debatforum med gæster fra bl.a. Cuba, USA, Italien og Tyrkiet, som gennem analyser og erfaringer skabte et billede af de revolutionære kræfter og deres kamp over hele verden.

Cuba fejret

60 året for den cubanske revolution blev selvfølgelig også fejret. Der var indbudt seks repræsentanter fra Cuba, blandt dem Cubas tidligere kulturminister Abel Prieto, en af Fidel Castros rådgivere. Abel Prieto holdt et oplæg om kulturpolitikken i Cuba, om hvordan kulturen må vokse frem og udvikle sig der, hvor man har sine rødder. Han citerede Fidel Castros ord i forbindelse med alfabetiseringskampagnen: Ikke tro, men læse!

Det lå lige for at slutte dagen og aftenen af med cubansk musik

Solidaritet

Dagen bød også på politiske samtaler, oplæg og bl.a. hilsener fra Mexicos kommunistiske parti og colombianske FARC. Solidaritet er et spørgsmål om liv og død, sagde den tyrkiske journalist Mesale Tolus. Hun erindrede om sine fængslede kolleger i Tyrkiet. En repræsentant fra solidaritetsbevægelsen for den siden 1982 indespærrede journalist fra USA, Mumia Abu-Jamal, bekræftede ordene fra den tyrkiske journalist. I en direkte telefonkontakt fra fængslet advarer Mumia i sin hilsen til konferencen således: Krise og angst åbner dør og port til fascisme. 

Et program sammensat af sange og monolog om Rosa Luxembourg blev opført af Brecht skuespillerinden Gina Pietsch.

Tysklands Kommunistiske Parti, DKP

Flere hundrede medlemmer af DKP og andre frivillige sørgede for at man kunne få noget at spise og drikke i Cafe K.

Om aftenen efter konfe-rencen holdt DKP sit årlige møde som optakt til det nye år. Efter partiformand Patrick Købele havde holdt sin velkomsttale, talte de indbudte repræsentanter fra Cubas kommunistiske Parti og -Portugals kommunistiske -parti. Angelo Alves fra Portugals kommunistiske parti fortalte om de udfordringer, der er for de portugisiske kommunister som deltagere i Portugals socialistiske mindretalsregering.

Bladet Junge Welt organiserede denne årskonference for det revolutionære venstre, skønt de selv er under et stort politisk og økonomisk pres. Således har det tyske postvæsen sat prisen for postforsendelse af Junge Welt op med 28% til 90.000 euro pr år. Der blev udtrykt solidaritet og støtte til Junge Welt fra konferencens deltagere. 

NATO

I 2019 er det 70 år siden at NATO blev oprettet. NATO afholder en såkaldt ”sikkerhedskonference”, SIKO, i München fra 15.- 17.februar

Fredsbevægelsen protesterer og har indkaldt til ANTI SIKO DEMO med en protestkæde omkring NATO-krigsstrategernes konferencecenter lørdag d. 16. februar. Desuden afholdes der en international fredskonference d.15. og 16. februar om aftenen

Hvad er SIKO?

SIKO er en ”klub”, hvor stats- og regeringschefer træffes med fremtrædende folk indenfor militæret, erhvervsliv og rustningsindustri – overvejende fra NATO stater. De taler om at yde ”et bidrag til den internationale sikkerhed”. I virkeligheden handler det om at retfærdiggøre NATO, dets oprustning og krigsindsats, som forsøges solgt som humanitære interventioner. 

Men deres sikkerhed er ikkevores sikkerhed. Sikkerhed kunne vi godt bruge. Sikkerhed for, at vi igen i morgen kan betale vores husleje, sikkerhed for, at der ikke bliver krig. Sikkerhed for, at vores miljø og omverden ikke ødelægges. Den sikkerhed giver SIKO ikke.

SIKO vil sikre det kapitalistiske system gennem militær magt. Derfor forhøjer de militærudgifterne. Køber dræberdroner og perfektionerer atomvåbenarsenalet. To tredjedele af verdens militærudgifter på 1739 milliarder dollar i 2017 stammer fra NATO og dets allierede stater.

Over 50 understøttende organisationer har meldt sig til at gå på gaden lørdag d. 16. februar, heriblandt det tyske kommunistparti DKP og ungdomsforbundet SDAJ.

Parolerne er:

  • Afrustning i stedet for oprustning
  • Mod produktion af krigsvåben – omstilling til social og civil produktion
  • Mod de bestandige brud på Folkeretten – ingen deltagelse i angrebskrige
  • Udtrædelse af NATO og alle EU’s militære strukturer
  • For fred i Europa – ingen konfrontationskurs mod Rusland
  • For social sikkerhed – beskyttelse af miljø og fred i stedet for milliarder til oprustning og krig
  • Imod en handelspolitik, der udbytter, og som er årsag til krig, fattigdom og flugt.
Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk