William Morris – designer, forfatter og socialist

Af John Poulsen

Da designeren, forfatteren og socialisten William Morris (1834–1896) døde kun 62 år gammel, udtalte lægen, at ”han døde fordi han havde gjort mere arbejde end ti mænd.” En lille del af al den flid kan nu ses på Nivågårds udstilling ”Al magt til skønheden”, som er den første Morris-udstilling i Danmark.  

Inspiration fra John Ruskin

Morris kom fra en velhavende middelklassefamilie, og da hans far døde, arvede han en del penge, som gjorde tilværelsen lettere for ham. Han begyndte at studere teologi i Oxford i 1853, kastede sig efter et par år over arkitektstudiet, for til slut at gå over til maleriet, men det skulle blive som designer, at han især blev kendt. 

Tidligt mødte han maleren Edward Burne-Jones i Oxford, som blev en ven for livet. De rejste, stærkt inspireret af kunsthistorikeren John Ruskin, sammen rundt i Nordfrankrig for at studere gotiske kirker. Her grundlagdes Morris’ tiltrækning af middelalderens håndværk, der fik ham til at vende sig imod industrialiseringen, som han mente ødelagde det traditionelle og individuelle håndværk. Der skulle produceres enkle, holdbare og funktionelle varer i stedet for masseproducerede og overflødige genstande. 

Red House

I 1859 blev han gift med Jane Burden, og samme år fik Morris sin ven, arkitekten Philip Webb, til at tegne parrets fremtidige hjem ”Red House” i Bexleyheath som ligger 20 km. udenfor London. 

Selve indretningen af huset stod Jane og William Morris for sammen med bl.a. Burne-Jones og Rossetti, og det bestod i at fremstille møbler, tæpper, tapeter m.v. Dette blev på mange måder begyndelsen til Arts & Crafts-bevægelsen, hvor Morris blev en af hovedskikkelserne.  

Designer og fabrikant

Erfaringer fra indretningen af huset inspirerede Morris til i 1861 sammen med en række kunstnere at grundlægge firmaet ”Morris, Marshall, Faulkner & Co”, som Morris blev eneejer af i 1875. Det skulle sælge møbler, tekstiler og tapeter som de selv designede, og tilbød også at stå for indretningen af boliger. 

En af de opgaver, som firmaet især er kendt for, er glasmosaikker til kirker. Firmaet fik også i opdrag at indrette cafeen på South Kensington Museum (nu Victoria og Albert Museum), som stadig kan ses på museet. 

Socialisten Morris  

Få i Danmark ved, at William Morris var aktiv socialist, men i den engelske arbejderbevægelse er han en kendt skikkelse, og hans revolutionære sange synges stadig. To af dem er oversat af Jeppe Aakjær. 

Morris gik aktivt ind i politik i forbindelse med den tyrkisk-russiske krig i 1876, hvor den engelske premier-minister Disraeli støttede tyrkerne. Han blev kasserer i ”Foreningen Østspørgsmål”, som tog afstand fra Disraelis politik, og skrev pjecen ”To the Working Men of England”. En periode flirtede han med de liberale, men i januar 1883 meldte han sig ind i ”Demokratisk Føderation” (DF), som var det første socialistiske parti i England. Det ændrede året efter navn til ”Socialdemokratisk Føderation” (SDF). Morris blev hurtigt kasserer og finansierede udgivelsen af ugeavisen ”Justice”. 

Udover at bekoste bladet var han også aktiv i arbejdet med at udbrede det. Man kunne møde ham rundt om i Londons gader med sin skuldertaske med blade. SDF var ledet af H. M. Hyndmann, som optrådte meget diktatorisk, og det var en af årsagerne til at Morris sammen med en del andre medlemmer, bl.a. Marx’ datter Elinor og hendes mand Edward Aveling, forlod partiet og stiftede ”Socialistisk Liga” (SL) i 1885, som også Friedrich Engels blev medlem af. 

Morris mødte aldrig Marx, der døde i marts 1883, men gik i gang med at læse Kapitalen på fransk, da den ikke fandtes på engelsk. Bogen blev så flittigt læst, at den måtte indbindes på ny for ikke at falde fra hinanden. Også det nye partis avis ”Commonweal” finasierede Morris og han skrev fra 1885-90 mange af artiklerne, bl.a. bragte det i 1890 som føljeton hans fremtidsroman ”News from Nowhere”, hvori han skildrer et kommunistisk samfund i 1950’erne. Desværre lykkedes det anarkistiske kræfter at få stor indflydelse i SL, så i 1890 forlod Morris det og dannede ”Hammersmith Socialist Society”, hvis møder blev holdt i hans hjem, som i dag er en slags museum, og hvor foreningens fane kan ses.   

Ville ikke være hofpoet

Morris var altså ikke kun designer, men også digter og forfatter og nåede at skrive ca. 40 bøger, heriblandt flere politiske pjecer. På dansk er kun udgivet ”Drømmen om John Ball”. I 1857 fik han udgivet sin første digtsamling, og han blev så værdsat, at da digteren Alfred Tennyson døde i 1892, tilbød man ham at blive hofpoet, Poet Laureate, men det sagde han nej til.   

Nivågård har skabt en smuk og vellykket udstilling, som kommer bredt omkring Morris’ virke, og dertil medvirker også kataloget med fine artikler. En udstilling man absolut ikke bør gå glip af. 

Nivågård. William Morris. Al magt til skønheden! Slutter 16.6.