Sværere at få en egnet almen bolig

Det seneste tiltag fra regeringen og DF om, at hver anden ledig almen bolig skal tideles boligsøgende på de eksterne ventelister, er ren symbolpolitik – og et tilbageslag for den hidtidige fleksibilitet på markedet for almene boliger. Tiltaget har overskriften “Nu bliver det lettere at få en almen bolig”, men sandheden er, at der ikke bliver én eneste ekstra almen bolig til rådighed. Til gengæld mister man en vigtig fleksibilitet på boligmarkedet. Det siger Morten Homann, direktør i Boligkontoret Århus, til Jyllandsposten. Hans argumentation er så klokkeklar, at vi bringer indlægget her:

Regeringen og Dansk Folkeparti foreslår, at beboere i almene boligafdelinger ikke længere i samme omfang skal kunne rykke fra en bolig til en anden inden for samme boligafdeling eller boligorganisation.

Men det er et forslag uden vindere – kun tabere.

Lad mig give et par eksempler.

Fru Petersen har boet 35 år i en treværelses lejlighed på fjerde sal, men vil gerne flytte til noget mindre, efter hun sidste år blev alene. Samtidig er hun ikke så godt gående længere, så hun vil gerne flytte i stueetagen. 

I dag har hun mulighed for at flytte i den toværelses i stuen, der bliver ledig – og samtidig frigiver hun sin gamle treværelses lejlighed, som nye beboere udefra kan flytte ind i. Med regeringens og Dansk Folkepartis forslag må hun blive boende på tredje. De nye beboere må så flytte ind i stuelejligheden.

Hvem vinder her? 

Forskellige behov gennem livet

På den anden side af gaden bor Signe og Simon i en to-værelses lejlighed. De skal være forældre til deres første barn om en måned – eller børn, for Signe venter nemlig tvillinger. De vil gerne have mere plads, og i dag kan de flytte til den fireværelses lejlighed, der bliver ledig tre opgange længere henne.

Så er der plads til børnene, og de kan blive boende i byen og fortsætte med at cykle på arbejde.

Deres toværelses bliver fri til nye beboere udefra. Med regeringens og Dansk Folkepartis forslag må de klemme sig sammen i de to værelser – eller flytte på landet og pendle i bil til job. 

Heller ikke i dette tilfælde er der nogen vindere.

Farvel til fleksibilitet

I begge tilfælde bliver der ikke flere ledige boliger – og der kommer fortsat kun én ledig bolig i hvert af de to eksempler. Det bliver ikke lettere for nogen at få en bolig – det koster kun på fleksibiliteten.

Hvis man vil gøre det lettere at få en almen bolig, er der kun én vej: at sørge for, at der bygges flere boliger. 

Regeringen og Dansk Folkeparti gør derimod fru Petersen, Signe og Simon en bjørnetjeneste – uden at der er én eneste, der får lettere ved at få en bolig.

Det nuværende forslag er ren symbolpolitik – og et tilbageslag for den fleksibilitet på boligmarkedet, som er så unik for de almene boliger, der kan tilpasse sig de forskellige behov, vi alle sammen har i løbet af vores tilværelse.

Hvis man vil gøre det lettere at få en almen bolig, er der kun én vej: at sørge for, at der bygges flere boliger.