KOMMUNIST nr. 5-2019
Så skal der fandeme ytres!
Lige nu står vi i ytringsfrihed til halsen, Paludan den hellige benytter flittigt denne rettighed. Og det gør medierne også. Det er godt TV. Og man kan undre sig, når de læser alle politikernes tweets op, at der ikke kommer et eneste spørgsmål tilbage.
Man kunne for eksempel have spurgt Pia Kjærsgaard: “Hvem skal sendes hjem? De unge hvide autonome med hætter på? Eller de unge brune etniske Nørrebro’ere, som lige har fået smidt en Ghettopakke og mere af den almindelige racisme ind i deres liv?”
Hvilket hjem, Pia? De var hjemme. Men det var Paludan den hellige ikke.
Den cubanske fagbevægelse fejrer 80 års jubilæum
Central de Trabajadores de Cuba markerer sit 80 års jubilæum ved at sende faner rundt i alle provinser. Fanerne har teksten Unidad (enhed), Compromiso (forpligtigelse) og Victoria (sejr).
Regeringens “ghetto”-plan bygger på fordomme
Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen udsendt en rapport, der konkluderer, at 76.000 indvandrere lever i “parallelsamfund”, har en “selvvalgt isolation og social marginalisering” og danner “modkultur til det danske samfund”.
“Rapporten illustrerer, at regeringens ghettoplan er baseret på fordomme”. Det skriver boligforsker og professor Hans Skifter Andersen i en kronik i Information den 16. april. Professoren er tilknyttet Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.
En af rapportens forkerte antagelser er, at de udsatte boligområder er opstået, fordi indvandrerne har søgt sammen for at bo for sig selv. En undersøgelse fra 2006 viste, at nogle indvandrere gerne vil bo i nærheden af venner og familie. Det er således det tætte familienetværk, der betyder noget, ikke et ønske om at danne “parallelsamfund”.
Leder: Larmende tavshed om EU’s finanspagt
Der ligger 50 milliarder i kommunekasserne! – Vi lader den stå et øjeblik! Befolkningen bliver forholdt vigtig information om, hvad der styrer dansk økonomisk politik. Tavsheden er slående og omfattende. Kun med lange mellemrum, eller slet ikke, optræder den i avisernes spalter; journalister, hvad enten det drejer sig om de trykte medier eller tv, spørger ikke ind til den.
Heller ikke borgmestre, der er klemt på økonomien, nævner den. Vi hører heller ikke folketingsmedlemmer gøre rede for den. Og statsministeren omtaler den naturligvis ikke under de jævnlige hurra-råb for EU’s lyksaligheder.
Revolutionen på Als
Den 6. november 1918 proklameredes Als som republik med skræddersvend Bruno Topff som præsident. Første verdenskrig var lige afsluttet.
Efter det tyske riges sammenbrud udbrød Matros-oprøret i Kiel, som efterhånden bredte sig til hele Tyskland. Lederen af dette oprør var den tyske socialdemokrat Gustav Noske.
Da skræddersvend Bruno Topff hørte om oprøret, sprang han ud af sengen på tuberkulosehospitalet, hvor han var indlagt, og begav sig direkte til Sønderborg. Han påstod, at han havde været en tur omkring Kiel for at tale med oprørslederen Gustav Noske og havde fået kommandoen over Als.
Den revolution, han var i færd med at sætte i gang, var ganske og aldeles uforberedt. Indbyggerne på Als havde ingen som helst plan eller ide om at lave revolution.
