Det tavse massedrab

Økonomiske sanktioner er en forbrydelse mod menneskeheden

Bjarne J. Johansen. Friheten

Udsultning (økonomiske sanktioner) er et gammelt aristokratisk erobringsfif. Ved at forhindre at mad og forsyninger kom ind i en belejret by, var tanken, at byen til sidst ville overgive sig.

Artikel 16 i FN-pagten åbner for, at Sikkerhedsrådet kan vedtage økonomiske sanktioner mod stater, som overtræder international lov og truer freden. Men udsultning strider mod FN’s universelle erklæring om menneskerettigheder, som i artikel 24 slår fast, at…”alle har ret til en levestandard, som sikrer sundhed og velfærd for den enkelte og hans familie, herunder mad….og medicinsk omsorg”.

Umenneskelige konsekvenser

At folket i Venezuela i dag sulter og mangler medicin viser, at USA’s sanktioner mod landet er en stor succes(!). At USA nu i et PR-stunt tilbyder Venezuela nødhjælp, viser den diabolske ondskab i sanktionerne.

Vesten sælger sanktioner som en mere human metode end væbnet aktion (krig) for at standse ”tyranner”. Og lover samtidigt, at sanktionerne ikke rammer sundhedshjælp og madforsyning.

At sanktioner alligevel -forhindrer forsyning af mad, medicin og tekniske reservedele, er de ansvarlige po-litikere tavse om. Deres ar-gument er at det er for at ramme bank- og finanssystemet for at hindre ”tyrannen” i at bruge penge på våben og terror.

Rammer mad og medicin

Da USA og EU påtvang Syrien drakoniske (umenneskelige) sanktioner, var målet at fjerne den folkevalgte ”tyran” Assad fra magten. Senere har en intern FN-rapport fra 2016 vist, at sanktionerne mod Syrien i høj grad ramte forsyningerne af mad og medicin.

I rapporten citeres bl.a. en europæisk læge i Syrien, som siger, at ”den indirekte effekt af sanktionerne….gør import af medicinske instrumenter og andre medicinske forsyninger enormt vanskelige, næsten umulige”.

Det er åbenbart vanske-ligt for ansvarlige politikere at indrømme, at økonomiske sanktioner indirekte rammer folks sundhed og har store ødelæggende konsekvenser.

Millioner døde 

I 1990 vedtog sikkerhedsrådet i FN resolution 661, som påtvang Irak omfattende sanktioner. Resolutionen krævede forbud mod import af alle typer forsyninger, undtagen forsyninger beregnet til medicinske formål, mad og andre humanitære vareartikler. 

Men i realiteten dræbte FN-sanktionen 1,5 millioner irakere (herunder en halv million børn). Vestlige sanktioner mod Syrien og Yemen har resulteret i tilsvarende typer af katastrofer. Voksne og børn dør af sult eller mangel på lægehjælp.

Økonomiske sanktioner gør nemlig en række livsvigtige mediciner utilgængelige. Selv den indenlandske produktion af medicin går ned eller stopper helt p.g.a. mangel på helt nødvendige ingredienser eller maskindele, som er nødvendige i medicinproduktionen.

Priserne på medicin går op, så fattige mennesker ikke har råd til den. Et sort marked opstår, hvor medicin omsættes illegalt. Mangel på reservedele rammer ikke bare produktionen af medicin, men også anden nødvendig infrastruktur som elektriske generatorer. Hyppige og langvarige afbrydelser i strømforsyningen forårsager derfor alvorlige problemer (tab af vacciner, ventilatorer, monitorer).

Et masseødelæggelsesvåben 

Det stille massedrab i en verden af kaos og håbløshed er åbenbart ikke noget, man tager sig af, eller måske er det bare overset med vilje.

At anvende masseødelæggelsesvåben (atomvåben, giftgas, økonomiske sanktioner), som blindt rammer civile, er en forbrydelse mod menneskeheden.

Farruk Habibzadeh er redaktionel rådgiver for det medicinske fagtidsskrift The Lancet. Han arbejder for en sundhedsorganisation i den iranske olieindustri og slår fast, at økonomiske sanktioner må medregnes til massseødelæggelsesvåben. At bruge masseødelæggelsesvåben, uanset form, må fordømmes af den internationale majoritet og organisationer, skriver han.

Fordøm økonomiske sanktioner

Det er faktisk på tide at fordømme økonomiske sanktioner som en forbrydelse mod menneskeheden. Sanktioner indebærer en kollektiv afstraffelse af millioner af uskyldige mennesker, som dør af sult og sygdom eller tvinges på flugt.

Alle ansvarlige for dræbende sanktionsregimer fortjener at blive idømt strenge straffe for deres forbrydelser. 

Det vil omfatte de fleste vestlige ledere i dag.