Den cubanske fagbevægelse fejrer 80 års jubilæum med sin 21. kongres
Af Inge Høgh
Central de Trabajadores de Cuba, i daglig tale CTC, markerer sit 80 års jubilæum ved at sende faner rundt i alle provinser for til sidst at ankomme til Havanna d 20. april, hvor CTC afholder sin 21. kongres. Fanerne har blandt andet teksten Unidad(enhed), Compromiso(forpligtigelse), Victoria(sejr).
De skal rundt til arbejdspladser i alle provinser, hvor man mange steder benytter fanens besøg til at vælge delegerede til den kommende kongres samt forberede arbejdernes internationale kampdag 1. maj.
I dagene 20. til 24. april afholdes den 21. kongres i Havanna. 1200 delegerede og 100 gæster skal gennem et intenst program, der omfatter fem kommissioner, der skal analysere og diskutere evalueringen af fagforeningens funktion, arbejdernes bidrag til økonomisk effektivitet, omdannelser i beskæftigelsen.
Og her for første gang vil en kommission blive afsat til at analysere ikke-statsligt arbejde, dets forbedring og dets sektoropdeling, politisk ideologisk arbejde og repræsentation og forsvar af arbejdernes rettigheder og pligter.
Debat om økonomien
Et emne, der vejer tungt, er forståeligt nok økonomi, da Cuba jo stadig er udsat for den økonomiske blokade fra USA, der fornylig blev strammet med indførelse af endnu en artikel fra Helms-Burton loven.
Selvom blokaden udgør den største trussel mod øko-nomien, er der også egne problemer. Generalsekretær for CTC og medlem af politbureauet i PCC, Ulises Guilarte de Nacimiento, udtaler:
”Vi bliver nødt til at fremme den hede debat og dialog for at opbygge en enighed om fastsættelse af en position på lønspørgsmål, fortsætte med at bidrage med ideer, der giver os mulighed for at give flere beføjelser til den socialistiske stats virksomheder som den grundlæggende produktive struktur i landet”.
Med henvisning til landets øverste ledelses udmelding om ved direkte indsats at -prioritere opgaver som at vokse i eksport og mindske import, at forbedre investeringsprocesserne og reducere varebeholdninger blandt andet.
Nye vedtægter
Et andet emne er evalueringen af fagforeningens funktion, herunder vedtagelse af nye vedtægter. Et projekt der er næret af medlemsdemokratiet. Siden indkaldelsen til denne kongres sidste år i januar har arbejderne i hele landet studeret og debatteret vedtægterne. Ud af 184.728 oplæg er der kommet 154.851 forslag, hvoraf 65% er forbundet med økonomi og 35% med det formål at forbedre organisationens funktion. Vedtægterne, når de er vedtaget på denne kongres, beskrives som Magna Carta for CTC, som en handlingsvejledning til forbedring af organisationens funktion.
Ulises Guilarte de Nacimiento udtaler:
”Der er høje forventninger til denne kongres. I betragtning af kompleksiteten i den nationale økonomiske situation må organisationen demonstrere sin evne til at opfylde de utilfredsheder, bekymringer og spørgsmål, der påvirker beskæftigelsen, herunder lønningerne, som optager alle arbejdere, den konkrete fysiske produktion og den økonomiske udvikling af nationen. Vi skal på en pålidelig måde vise den erobring, som fagbevægelsen har opnået i socialismen.
Det vil ikke være en kongres for at holde taler og formaninger, men være et ”rum” fyldt med engagement, med fakta og årsager, der viser, hvorfor vi er fast besluttet på at fortsætte opbygningen af socialismen. En socialisme, der eksisterer for at opfylde behovene hos menneskene, er kun mulig, hvis vi skaber velstand, fysiske produktioner med effektivitet selv under de mest komplekse og ugunstige forhold. Og som det vigtigste at vinde den økonomiske kamp, fordi det er den, der venter vores folk”.
Historien om CTC
CTC har sin historie i Confederation National Obrera de Cuba (CNOC), der betragtes som den første proletariske sammenslutning af de cubanske arbejdere, der siden starten støttede og igangsatte kampen mellem klasserne.
CNOC, under vejledning af det kommunistiske parti i Cuba, stod for to kendte strejker: Den første i august 1933, der var kulminationen på den despotiske Gerado Machados regering, og den anden i marts 1935 mod den brutalt undertrykkende Batistas marionetregering. Som resultat af disse strejker blev CNOC erklæret ulovlig, og mange af lederne blev myrdet og fængslet.
I september 1938 på den 2. Latinamerikanske Arbejder Kongres i Mexico forpligtigede de cubanske fagforeningsledere sig til at sammenslutte den cubanske arbejderbevægelse, så i januar 1939 holdt man den konstituerende kongres for Confederación de Trabajadores de Cuba (Sammenslutningen af cubanske arbejdere), hvori der deltog 1500 delegerede og 700 gæster fra masseorganisationerne. Kongressen valgte Lázaro Peña som generalsekretær, populær fagforeningsleder kendt for sin ærlighed og sit mod.
Organisationen blev fra starten stærkt overvåget af regeringerne, der delte eller var underlagt USA’s interesser. CTCs ledere blev forfulgt, fængslet og myrdet. Dette ændrede sig totalt med den cubanske revolutions sejr i 1959, og i 1961 ændrede man navn til Central de Trabajadores de Cuba.
CTC har ca. 3 millioner medlemmer fordelt på 19 fagforeninger med kontorer rundt om i hele Cuba. Der afholdes ordinær kongres hvert 5. år, hvor generalsekretæren og den nye ledelse vælges. Generalsekretæren er medlem af Nationalforsamlingen og PCC (Partido Comunista de Cuba).
På hver arbejdsplads med mere end 5 arbejdere kan der oprettes en afdeling af fagforeningen, og flere afdelinger kan sammen danne et fagforeningskontor.
Til uddannelse af fagforeningsledere er der 14 skoler fordelt i hele landet og en national skole Escuela Nacional de Cuadros Lázaro Peña.
Den officielle avis Trabajadores udkommer ugentligt og dækker hele landet.