Et ondt system

Nutidens udstødte er gemt væk bag kontrol og digitale trusler

Kender du det, at man føler sig dum foran en computer? Heldigvis ved jeg, at jeg ikke er den eneste, der ikke rigtigt kan navigere i denne verden, simpelthen fordi det ikke er mit fag eller min hobby. Men så let skal man ikke slippe. Hvis man er syg eller arbejdsløs, er en stor del af ens hverdag låst fast foran en skærm. Og det er ikke fordi man sidder eller ligger og ser dårligt TV. Dagen er skruet sammen som for en isolationsfange med tvangsrutiner i et indviklet net af spildtid, kontrol og systematisk nedbrydning af selvværd.

Den blå knap

Man logger ind med nem ID op til flere gange, for selv om du er inde, udløber du nemlig, hvis du er for længe inde at tjekke jobopslag, eller hvis du har trykket på en henvist hjemmeside, der vedrører jobbet, din a-kasse eller kurser. På den igen. Og måske er tingene ikke gemt. Pyt, du har jo ikke andet liv. Du skal trykke på en blå knap hver uge for at bekræfte, at du har tjekket nogle tilfældige job ud, som maskinen har fundet til dig. Denne knap, troede jeg, var en overskrift. 

Det var dumt. For selv om du er tjekket ind med NemID, og du har gemt alle de jobs, som du søger med adresse, timetal, hvordan du har søgt det: telefon, samtale, mail, brev mv., så mistede jeg lige et par dages dagpenge. Jeg havde ikke trykket på den blå knap!

Nu gjorde det ikke så meget at miste et par dages dagpenge – men det gjorde det at miste alle dagpenge! Her troede jeg, at alle mine forsikringer skulle beskytte mig. Men det viste sig, at loven var lavet om, og det havde a-kassen ikke været opmærksom på. Så nul dagpenge. Ja, så er næste skridt jo kontanthjælp.

Solgt som slave

”Kontant hjælp, ja tak. Om det så bare er et lån. Så jeg kan betale mine udgifter og beholde A-kassemedlemskabet. Min mand har ikke fået noget fra det offentlige på grund af en fejl nu på 9. måned, så vi kan ikke rigtigt låne mere i banken. Derfor måtte jeg lukke min virksomhed. Ankestyrelsen har givet os ret, men der kommer stadig ingen penge.” 

Nej, her skal man arbejde for hjælpen og samtidig søge flere jobs end under dagpengeloven. Velkommen til helvede. 

Hvordan møder du en doven kontanthjælpsmodtager? I Odense bruger man dem til at pille plakater ned efter partierne, når valget er overstået. Det var før håndteret af kommunale arbejdere. Den bænk, du tager et hvil på, er malet og repareret af en kontanthjælpsmodtager. Scenearbejde på teateret. Alt for 38 kr. i timen. Nyttejobs er tidsubestemte. Jobcentret ser helst, du kommer i jobtræning i det offentlige 3 måneder ad gangen. Privat må du højst være der 6 uger. 

Men det er også nok. HK i Sønderjylland meldte, at over 15.000 arbejdede i detailbranchen gratis for firmaerne under jobcentrets kyndige vejledning. 38 kr. i timen.

Mistillidskurser

Sagsbehandlere er svære at møde for sådan nogle som os. Det, man møder i systemet, er såkaldte socialformidlere. En ét-årig uddannelse hvor man derefter skal håndtere syge, ledige, sociale komplekse sager. Lyder det betryggende? 

Bare rolig, kommunen sender deres medarbejdere på kurser som dette, der hedder Overdrivelse og simulation; ”Mennesker kan i pressede situationer være tilbøjelige til at overdrive symptomer eller måske ligefrem opfinde symptomer for at få økonomisk kompensation, opnå særlige goder, hjælpemidler, eller undgå straf. Simulering koster samfundet, kommunerne, forsikringsselskaber og andre reelt berettigede rigtig mange penge”.Vibeke Manniche livakurser.dk. 

Det er jo meget hurtigere og billigere for politikerne at uddanne ”socialformidlere” med kursus i udstødning, da det er det grundlæggende formål i dette system.

Ud med modermælken

Det går hurtigt ned ad bakke for det såkaldte sikkerhedsnet, vores samfund er bygget op på. I 1800-tallet stod svende og mesterlav for syge- og begravelseskasser og stiftelser, hvor ældre svende kunne bo. Op gennem 1900-tallet blev fagbevægelsen og arbejderklassen stærkere, så vi fik påvirket politikerne til at bygge almene lejeboliger til at betale, og et social- og sundhedsvæsen, der tog hånd om os. Alt dette beskrives flot i de københavnske murersvendes 100-års jubilæumsbog, som lige er udkommet. Et lærestykke i kamp, sejre og nederlag. 

Alt det smuldrer nu, og det går også ud over børnene. Pr. 1. august i år kan socialforvaltningen træffe afgørelse om at trække i børne- og ungeydelsen fra forældre, hvis børnenes fravær kommer over ikke godkendte 15% i et kvartal. Vi med børn ved, hvor hårdt det er, hvis et barn mistrives. og der ikke tages hånd om det. Og her svigter kommunerne stort. Men det er familierne, der skal bøde. De skal helt ned at ligge, for til sidst at få tvangsfjernet deres børn. Det skal nok hjælpe. Man er bange for, det kommer til at ramme over 20.000 familier på landsplan.

Solidaritet

Hvis bare man fik hjælp. Men det er ikke meningen med dette system. Jeg har ikke engang nævnt de syge på sygedagpenge eller ghettoplanen. Men børnene. Det er simpelthen et ondt system. Kun bygget til at skabe løntrykkere og frygt, angst og revolutionær stilhed. 

Vi i bunden må håbe på solidaritet fra kollegaer til en overenskomstmæssig meget højere løn end 38 kr., til at sige fra og blokere os. Vi er slaver, der skal befries. Fagbevægelsen har et stort og vigtigt fokus på social dumping fra udenlandsk arbejdskraft. Men den har til dels også accepteret de her undergravende praktikker. 

Vi er alle steder: på hospitalerne, i børnehaven, i supermarkedet ved siden af dig til en helt anden løn. Og når vi har fri, skal vi hjem og trykke på den blå knap og skrive syv ansøgninger og udfylde skemaer. Vi må ikke forlade landet. På kontanthjælp må du slet ikke holde ferie, før du har været i systemet i 24 måneder, men efter 24 måneder bliver du ramt af kontanthjælpsloftet og skal skaffe 225 timers rigtigt arbejde. Derefter starter det hele forfra.  

Arbejdere i hele landet foren jer!