Annektering af Vestbredden blev et led i den israelske valgkamp
Af Elin Søborg
Så fik Netanyahu i et sidste panikforsøg på at blive genvalgt lagt endnu en bombe under palæstinensernes håb om en selvstændig stat på det land, der har været besat af Israel siden 1967. Og ganske som man kunne forvente, kom der spredte protester fra især områdets arabiske stater og FN’s generalsekretær, mens palæstinenserne nærmest lammes af chok, og Israel endnu engang sønderbomber Gaza-striben – nåh nej, det hedder jo Hamas i den israelske terminologi – som svar på en eller to små forældede raketter, det er lykkedes for nogen at få ud over hegnet, og som i øvrigt som sædvanligt ikke har forvoldt nogen synderlig skade.
Den mest frugtbare jord
Men palæstinensernes stærke reaktion er meget forståelig, og den øvrige verdens ligegyldighed totalt uforståelig og uacceptabel. Det landområde, som Netanyahu lover at annektere, hvis han bliver genvalgt som premierminister, er intet mindre end et af de mest frugtbare områder i hele Mellemøsten. Det er den stribe langs Jordan floden, der før 1967 omtaltes som Jordans spisekammer, og er det eneste større lavland på Vestbredden med mulighed for intensivt landbrug. Det er det område, der skulle brødføde en palæstinensisk stat på Vestbredden og sikre, at den ikke skulle have fødevarehjælp fra FN som et nødvendigt grundlag, som det er nu, hvor Israel faktisk har beslaglagt området og stjæler udbyttet derfra.
Slipper for blokade
Dette sammen med den løbende tømning af Jerusalem, område for område, for den arabiske befolkning, er en videreføring af den etniske udrensning, de israelske magthavere planlagde grundigt og har udført fra 1947 og frem i hele Palæstina. Faktisk er det ifølge historikeren Ilan Pappe de palæstinensiske jøder, der i deres planlægning af overtagelsen af landet som de første bruger udtrykket etnisk udrensning. Det er dette, verdenssamfundet har accepteret siden 1948 og tilsyneladende fortsat vil acceptere, mens man oversvømmer lande som Cuba, Venezuela, Iran, Rusland, Kina og Korea med blokader.
EU forhindrer boykot
Det kan ikke bare blive ved! Vi bliver nødt til at overbevise vor egen regering og EU om, at der skal sættes en stopper for Israels fremfærd over for den befolkning, der indtil midten af det 20. århundrede beboede Palæstina.
Det kan godt blive meget svært at få EU med på en handelsblokade mod Israel, da man for et par år siden indgik en aftale, hvor Israel får en række begunstigede vilkår på handel med EU, og man kan endda ikke indføre forbud mod import af bosættervarer uden at komme på tværs af den aftale.
Det er altså op til folk selv at boykotte varer fra Israel og fra de ulovlige bosættelser på Vestbredden. Læg mærke til, hvor de varer, du køber, kommer fra og lad de israelske ligge og rådne. Boykot de firmaer, der har filialer i bosættelserne. Du kan finde dem på Boykot Israels hjemmeside.
Og vi må sikre, at vor egen regering protesterer, når der sker overgreb som dette, selvom det i skrivende stund ikke er sikkert, at Netanyahu faktisk genvinder posten som premierminister.