Spillet omkring Syrien

Se ind bag propagandaen og lær af de mange krige

Af Elin Søborg

De sidste 20 år har vi været vidne til USA’s interventioner i Mellemøsten, 10 år med sanktioner mod Irak og invasion i 2003, så krig mod Libyen, så Syrien, og nu spiller krigstrommerne op for et angreb på Iran.

Forud for krigen mod Irak var der store folkelige demonstrationer over store dele af Europa mod sanktionerne og mod invasionen. Der bliver fortalt den samme historie ved hver invasion: ”diktator undertrykker og dræber sit eget folk, vi går i krig for demokrati og menneskerettigheder”. Den falder man tilsyneladende for hver gang.

Venstrefløjen og imperialismen

Har vi så lært noget af historien? Nej, desværre! Invasionen, destabiliseringen og ødelæggelsen af Libyen som stat fremkaldte kun vage protester, selvom vi selv bidrog aktivt til krigshandlingerne og kastede masser af bomber, de fleste uden defineret mål. Og offer for den næste intervention blev Syrien.

Da var modstanden ikke bare stilnet af. Nej, krigen var og er ivrigt støttet af de tidligere modstandere af USA’s imperialistiske interventioner, helt over til en dog ikke helt enig Enhedsliste, der følger NATO-historien, dæmoniserer Assad og den syriske hær og usynliggør den syriske befolkning. Har venstrefløjen intet lært og intet forstået af imperialismen?

Siden 2. verdenskrig har vi knyttet os til USA og NATO. Hvad har det gjort for vor selvforståelse? Vi har søgt alliance med en stormagt på den anden side af kloden og dyrket uvenskab med en af vor nærmeste naboer mod øst. Har vi solgt os selv og vor strategiske beliggenhed til USA? Hvordan kan vi se os selv som en slags humanitær stormagt? 

Vi er ikke nogen stormagt, vi er bare et lille land uden en selvstændig udenrigspolitik. Vi følger lydigt USA, som vi har valgt som vor vigtigste alliancepartner.

Brikker i et farligt spil

Vort land har ingen politisk selvstændighed, men vi slår os for brystet, moralsk indigneret over det, der sker i ethvert hjørne ude i verden og tror, vi kan bestemme, hvordan andre lande skal løse deres modsætninger. Og vi forstår ikke, at vi i vor selvgodhed er nyttige idioter for imperialismen, at vi er brikker i et imperialistisk og farligt spil.

Og propaganda-apparatet omkring spillet om Syrien har i høj grad brugt forvirring som våben. De forskellige involverede grupper opererer med utallige navne og symboler for de forskellige grupper og fraktioner. Hvad er IS egentlig? Den er en løst sammensat gruppe bevæbnet og finansieret af Tyrkiet, USA m. flere ligesom alle de andre jihadistgrupper.

Mange jihad grupper oprettet

Den Frie Syriske Hær (FSA), som store dele af Europa har støttet under hele konflikten, kæmper nu sammen med tyrkerne mod kurderne. Under de indledende angreb så man vogne med FSA-flaget, der meget ligner det legitime syriske flag, men har en grøn stribe i stedet for den røde og tre stjerner i midten i stedet for to. FSA militsen består af adskillige fraktioner sammen med Det Muslimske Broderskab og andre jihadistiske grupper, der kæmper for et islamistisk kalifat. Derudover støtter ’det internationale samfund’ en række partier, der er oprettet udenfor Syrien: Syrian National Council (SNC), der i årevis har fremstillet sig selv som Syriens legitime regering, National Coalition  for Syrian Revolution and Opposition Forces, Syrian Democratic Council, Syrian Interim Government, Syrian Salvation Government for bare at nævne nogle.

Kurdisk olie

Og nu gentages billedet omkring kampene om det nordlige Syrien, hvor det efterhånden er meget svært at holde de opererende kurdiske militser ude fra hinanden. I det nordøstlige Syrien er der mindst 9 flag og symboler i brug for forskellige regioner og forskellige kurdiske partier. Og der gøres ikke nok ud af at fortælle, at ledende kurdiske grupper arbejder på at få det nordøstlige område af Syrien, der nu er befriet fra IS, indlemmet i deres planlagte Storkurdistan som regionen Vestkurdistan, der, som det jo lige skal bemærkes, indeholder en af Syriens største oliekilder, som USA i stilhed bevogter nu mod IS og andre “destabiliserende aktører”.

Det er vigtigt at se ind bag propagandaen for at få et billede af, hvad der virkeligt sker. Man må kunne læse mellem linjerne og hele tiden spørge sig selv, hvordan ting logisk kan hænge sammen.