Ukraine privatiserer jorden
Stor folkelig modstand og bemærkelsesværdig vestlig medietavshed
[KOMMUNIST 1-2020] Den 13. september vedtog Radaen (det ukrainske parlament) i Kiev ved en såkaldt førstegangs-behandling en lov, som ophæver et 18 år gammelt moratorium om salg af jord, og som gør landbrugsland til en vare, der frit kan handles. Dette sker til trods for, at 80% af den ukrainske befolkning er imod privatisering af jorden, og vedtagelsen har udløst stærke folkelige protester, heriblandt en symbolsk begravelse af et svin udenfor parlamentsbygningen.Ønske fra storkapitalen
Efter oprettelsen af en uafhængig ukrainsk stat i 1991 blev der indledt en forsigtig privatisering af landbrugsjord, der havde til hensigt at sørge for, at jorden forblev i hænderne på dem, der havde dyrket den, for eksempel medlemmerne af opløste kollektivbrug. Befolkningen var imidlertid stærkt imod selv denne forsigtige privatisering, og i 2001 blev der indført et moratorium, i praksis et forbud mod jordsalg.
De ukrainske oligarker har imidlertid altid ønsket at fjerne moratoriet på salg af jord. Og Verdensbanken og andre internationale aktører har prøvet at fremtvinge en ophævelse af moratoriet.
I 2018 vedtog Den europæiske Menneskerettighedsdomstol, at det ukrainske forbud mod salg af landbrugsjord var ulovligt! – Hvad det så har med menneskerettigheder at gøre…
Dårlige argumenter
Debatten i Radaen var mærkværdig. Forsvarerne for ophævelsen af moratoriet brugte hovedsageligt tre argumenter:
En vedtagelse, som åbner op for salg af jord, vil være det endelige opgør med stalinismen, sovjetiske værdier og Rusland. For det andet vil det bevirke, at hvis udlændinge kan købe jord, vil de forsvare Ukraine mod en russisk aggression, og for det tredje, at almindelige ukrainere endelig vil kunne skaffe sig et stykke jord.
Udenlandsk investeringsobjekt
Disse argumenter er ikke særligt overbevisende. At vedtage en lov, som udelukkende vil komme oligarker og udlændinge til gode, og som vil have katastrofale konsekvenser for den ukrainske befolkning, under dække af anti-sovjetisk og anti-russisk retorik, er absurd. Men det er et godt eksempel på, hvordan det anti-russiske hysteri i dagens Ukraine bruges til at gennemtvinge love, som oligarkerne er de eneste, der tjener på.
Almindelige ukrainere har ingen mulighed for at købe jorden, som garanteret vil blive købt op af oligarker og udlændinge.
I et velfungerende land med en rimeligt velstående befolkning kan det måske være fornuftigt at overlade jorden til markedet – forudsat at der eksisterer forbud mod udenlandske opkøb, grænser for, hvor meget den enkelte kan eje, dyrkningspligt og lignende. Men Ukraine er et gennemkorrupt land med en ludfattig befolkning. Og privatisering vil under disse forhold betyde, at dem med penge, altså oligarker og udlændinge, vil opkøbe jorden, mens bønderne vil blive jordløse.
Politistatsmetoder
For at gennemtvinge vedtagelsen af privatisering af jorden har Zelenskij tilsyneladende tyet til de rene politistats-metoder.
Dagen efter vedtagelsen stod således et medlem af Radaen frem på talerstolen i parlamentet og fortalte om, hvordan hendes mand var blevet arresteret, efter hun havde stemt imod privatiseringsvedtagelsen, noget, hun selv ikke var i tvivl om var et forsøg på afpresning fra præsidentens og myndighedernes side.
Tilsyneladende har ingen vestlige massemedier fundet grund til at omtale disse anklager om politistatsmetoder, til trods for at det kvindelige radamedlems dramatiske optræden blev vist på det russiske debatprogram ”60 minutter” den 14. november, sandsynligvis det mest populære debatprogram i dagens Rusland, som enhver Ruslandskorrespondent må forudsættes at følge med i.
Bjørn Nistad, Friheten