Løse ansættelser breder sig i det offentlige
Løse ansættelser er mest udbredte i den offentlige sektor, hvor fastansatte har markant bedre arbejdsvilkår end ansatte på deltid og midlertidige kontrakter, viser undersøgelse. Klokkeklar diskrimination viser en analyse i Tidsskrift for Arbejdsliv, der undersøger arbejds- og lønvilkår blandt offentligt ansatte, omtalt i A4.
– Det er overraskende, at der er flere midlertidigt- og deltidsansatte i det offentlige end i den private sektor, da man har en forventning om, at det offentlige opfører sig lidt bedre end det private. Men det er faktisk omvendt, og det er værd at bemærke, siger Steen Scheuer, der står bag analysen og er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Syddansk Universitet.
Især midlertidige ansættelser er mere benyttet i det offentlige, påpeger han.
Ringere forhold for ”atypisk ansatte”
At arbejdsforholdene er klart ringere for atypisk ansatte i den offentlige sektor, konkluderer analysen ved at sammenligne mulighederne for job-udvikling, juridiske rettigheder i ansættelsesforholdet og økonomiske forhold mellem atypisk og normalt ansatte.
Blandt andet svarer atypisk ansatte i det offentlige i undersøgelsen, at de sjældnere får løn under sygdom, løn under barns sygdom, tilbud om medarbejderudviklingsamtale (MUS) og tilbud om kurser og efteruddannelse.
– Det er en klar diskrimination af gruppen, som befinder sig i periferien af arbejdsmarkedet. De får løn, men de har ikke adgang til arbejdspladsens goder på samme måde som de fastansatte, siger Steen Scheuer. Mange midlertidigt ansatte har mindst lige så meget brug for efteruddannelse, MUS-samtaler og andet som normaltansatte, ikke mindst fordi de står på kanten af arbejdsmarkedet og derfor har større risiko for at ryge ud, når der sker nedskæringer på arbejdspladsen, siger han.
Helt uacceptable forhold
Samme vurdering lyder fra Janne Gleerup, der er lektor og arbejdslivsforsker på RUC med speciale i løse ansættelser.
– Der er her tale om en klar diskrimination. I langt de fleste tilfælde udfører de løst ansatte samme typer opgaver som fastansatte, og der stilles samme krav til dem. Janne Gleerup kalder det en myte, at arbejdet i den offentlige sektor skulle være kendetegnet af en særlig høj grad af sikkerhed og af bedre arbejdsvilkår end i den private sektor.
Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen mener, at midlertidige ansættelser, der ikke er efter ansattes eget ønske, skal reduceres, og hun foreslår nu en skærpelse af lovgivningen. Det skal fremgå af loven, at det ikke kan være den generelle, vedvarende økonomi på arbejdspladsen, der kan begrunde, at man ansætter folk gentagne gange i en midlertidig stilling, siger Camilla Gregersen.
Fagforbundet FOA, der blandt andet organiserer plejepersonale på hospitaler og plejehjem, er også bekymrede.
– Vi kan se, at ansatte på nul-timers kontrakter (kontrakter, der ikke garanterer den ansatte arbejdstimer og dermed fast indtægt, red.) har det sværere end dem, der er på fuld tid, og at de har brug for flere jobs for at få tingene og økonomien til at hænge sammen, siger formand Mona Striib. Vi skal hen imod, at fuld tid bliver normen, siger hun.
For lidt fokus
Hun erkender, at man ikke har haft fokus nok på “det skred, der er sket”. Mona Striib oplyser, at FOAs ‘Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal’ forpligter regioner og kommuner til at tilbyde ledige timer til ansatte medarbejdere, som er på deltid og som ønsker at arbejde flere timer eller gå på fuld tid. Men vi har ikke været gode nok til at holde aftalen i hævd, siger Mona Striib.
Professor Steen Scheuer mener også, at fagforeningerne har sovet i timen.
– Det tyder ikke på, at der er ret mange ude på de enkelte arbejdspladser, der taler disse menneskers sag. Indgår disse problematikker for eksempel i tillidsrepræsentanternes uddannelser?, spørger han.