Godt Nytår – og god OK20
Der er gjort klar til overenskomstkamp
Det nye år byder på overenskomstforhandlinger, der står foran sin begyndelse. Fagbevægelsens hovedorganisation og forbundene har endnu ikke offentliggjort de krav, der stilles med til forhandlingerne, men det har til gengæld en række fagforeninger, klubber og arbejdspladser.
Der tegner sig et klart billede af, at kortere arbejdstid og mere i løn er blandt hovedkravene. Og med god grund.
30 timers arbejdsuge
Det hårde tempo efter de mange rationaliseringer slider på helbredet. Når dertil lægges den vanvittige forhøjelse af pensionsalderen, ødelæggelsen af efterlønsordningen og forringelsen af muligheden for førtidspension, er det en naturlig følge, at kravet om 30 timers ugentlig arbejdstid med fuld lønkompensation er nødvendigt.
Det var især arbejdsgiverforeningerne og deres politikere, der ønskede efterlønsordningen væk. Det skulle de ikke have gjort. Efterlønnen var for en stor del selvbetalt af arbejderne og var en god udvej for både nedslidte og ældre, der ikke kunne få arbejde på grund af alder.
Myten om ”det grå guld” var og er en myte, og de politikere, der taler for differentieret pensionsalder, sylter rundt i, hvad det er for nogle fag, ”den nedslidte Arne” er i. Desværre har de færreste politikere forudsætning for at vide meget om det.
Lønforhøjelser
De enorme profitter, der skrabes sammen i disse år nationalt og globalt, ses nu også tydeligt på tallene for den hastigt stigende ulighed. Kapitalens frie bevægelighed, forbud mod ”konkurrence-forvridning” i forhold til offentlig virksomhed og de mange spekulationsgevinster, privatiseringer, skattelettelser, en urskov af skattefiduser og den stigende brug af såkaldt social dumping er medvirkende hertil.
Men netop den sociale dumping med baggrund i EU’s ”ret” til arbejdskraftens frie bevægelighed har virket løntrykkende. Det er klart, at det skal sikres, at alt arbejde udført i Danmark skal ske på danske overenskomstvilkår. Men det er desværre ikke nok, viser virkeligheden. Der skal kontrol til. Arbejdskraften til at kontrollere kan nemt hentes fra de mange, der kontrollerer de offentligt ansattes arbejde. Det er til gengæld spild af tid.
Og så skal der sikres adgang til alle arbejdspladser for fagforeningerne.
Sikkerhed
De grelle brud på -sikkerhed på jobbet med tragiske ar-bejds-ulykker til følge har sat spot på arbejdsmiljøet. Ud over det amputerede arbejdstilsyn, der også har lidt under de systematiske nedskæringer, handler det om arbejdernes forhold efter arbejdsskader. Det er totalt urimeligt, at mennesker, der kommer til skade på grund af deres arbejde, også skal lide under elendige økonomiske forhold, når de er uarbejdsdygtige. Her slipper arbejdsgiverne alt for let. Det gælder både i forhold til bøderne og erstatningerne. Som udgangspunkt skal en arbejdsgiver sikre den skadede medarbejders indtægtstab frem til enten raskmelding eller tildeling af førtidspension. Ikke mindst med baggrund i den forkortede tidsbegrænsning i både syge- og arbejdsløshedsdagpengeretten.
Det samme gør sig gældende i problemerne med de korte opsigelsesregler, der har været begrundet i sikkerhed for arbejdsløshedsdagpenge. Den holder heller ikke mere.
-BC