Bolivias Kupleder:
Jeg drømmer om et Bolivia – frit for indianere
Kuplederen Jeanine Ánez har udråbt sig selv til fungerende præsident i Bolivia. Nu vil hun begynde at rense landet for, hvad hun kalder ”de sataniske ur-indbyggere”.
Det højre-ekstreme militære statskup i Bolivia har nu udset sig sin ”præsident”, efter det lykkedes at afsætte og fordrive den folkevalgte socialistiske præsident Evo Morales. Venstreorienterede politikere, socialdemokrater og den oprindelige befolkning er blevet mishandlet, tortureret og endda myrdet i den seneste tid.
Vil udrydde den oprindelige befolkning
På Twitter har kuplederen Ánez klart og tydeligt fremlagt, hvad hun har på dagsordenen for landets oprindelige befolkning.
”Jeg drømmer om et Bolivia frit for de oprindelige befolkningers sataniske riter, vore byer er ikke for indianerne, de kan forsvinde helt op i bjergene ved El Chaco”, skriver hun på Twitter.
65% oprindelig
Hadet og den ekstreme racisme mod den oprindelige befolkning har været en central del af det højreekstreme statskup, hvor angreb på indianere og kvinder har været tilbagevendende.
Bolivia er et land, hvor over 65% af befolkningen tilhører landets oprindelige befolkning. Blandt andet landets afsatte folkevalgte præsident Evo Morales, som var den første leder i landets historie, der optog indianere i landets styre.
-red