Ny Wikileaks whistleblower i retten
Det amerikanske retsvæsen arbejder på højtryk mod Whistleblowers, som afslører kriminel CIA-aktivitet, mens de store medier nærmest er uinteresserede i afsløringernes indhold.
Fra NATOs side rettes der jævnligt beskyldninger om, at stater som Rusland, Kina og Iran står bag ondsindede cyberangreb mod Vesten. Jens Stoltenberg sagde i august i fjor, at sådanne angreb i en given situation kan udløse en ”artikel 5”-reaktion, d.v.s. blive tolket som en krigshandling mod hele alliancen.
Men tror nogen, at vi ikke er i gang med det samme? En tidligere CIA-ansat er nu i retten i New York, anklaget for at have lækket dokumenter, som afslører ulovlige globale spionageoperationer i CIA-regi. Joshua Schulte har erklæret sig uskyldig i alle de 11 anklagepunkter. Medierne har kun skrevet lidt om sagen og næsten ingenting om, hvad afsløringerne viser.
”Vault 7”
I marts 2017 begyndte Wikileaks at publicere en samling dokumenter, kaldet ”Vault 7”, som beskriver aktiviteter og muligheder, CIA har for at udføre elektronisk overvågning og cyberkrigsførelse. Anklagemyndighederne siger, at de udgjorde ”den største lækage af klassificeret national forsvarsinformation i CIA’s historie”. Ifølge Wikileaks ønskede kilden til lækagerne at sætte gang i en offentlig debat om sikkerhed, oprettelse, brug og demokratisk kontrol af ”netvåben”.
”Vault 7” er den største offentliggørelse nogensinde af fortrolige dokumenter fra CIA. Den første del, ”Year Zero”, indeholdt 8.761 dokumenter og filer fra et sikkerhedsnetværk i CIA’s ”Center for Cyber Intelligence” i Langley, Virginia. ”Year Zero” viser omfanget af og indretningen af CIA’s globale, skjulte hacking-program.
Et bredt spekter af amerikanske og europæiske selskabsprodukter, inklusive Apples iPhone, Googles Android og Microsofts Windows og til og med Samsung-TV’er, er udsat for målrettede hacker-angreb.
Dokumenterne viste også, at en tophemmelig CIA-enhed brugte den tyske by Frankfurt som udgangspunkt for hacking virksomhed mod Europa, Kina og Mellemøsten. Det amerikanske generalkonsulat i Frankfurt fungerede som en hackerbase. Hackerne i Frankfurt, en del af ”Center for Cyber Intelligence Europa”(CCIE), fik dækidentiteter og diplomatpas for at kunne drive deres virksomhed i det skjulte.
CIA: Storleverandør af datavirus
Dokumentsamlingerne afslørede CIA som verdens største leverandør af ondartede datavirus. CIA kan, efter at have hacket et datasystem, efterlade sporingsmarkører på fremmede sprog, heriblandt persisk og russisk. Dette peger i retning af, at bevismateriale for ”russisk indblanding” i 2016-valget i USA kan være produceret af CIA.
Wikileaks beskrev CIA’s ”Remote Devices Branch’s UMBRAGE-group” som et betydeligt bibliotek med angrebsteknikker, stjålet fra producenter af skadelige programvarer i andre stater, herunder den russiske føderation. Wikileaks twittede: ”CIA stjæler andre gruppers virus og programmer, noget som letter falske angreb”. CIA har også muligheder for at hacke husholdningsapparater, som smart-TV, så de kan spionere på ejeren. Et dokument viste, at afdelingen forsøgte at tage kontrol over bilers dataoperativsystemer, til brug for attentater.
I 2016 havde CIA’s hacker-afdeling over 5.000 ansatte og havde produceret mere end tusinde hackingsystemer, trojanere, virus og andre ”våben”. Når et enkelt cyber-våben er sluppet løs, kan det sprede sig over hele verden på få sekunder og bruges af -rivaliserende stater, net-ma-fiaer eller af teenagere, som sidder hjemme på deres værelser.
Lækagen viste, at CIA havde skabt sit eget ”NSA”, men med endnu mindre offentlig kontrol.
Joshua Schulte blev syndebuk.
Sexanklager skal ramme personerne
Wikileaks’ publicering af ”Vault 7” blev starten på en febrilsk jagt indenfor CIA efter whistlebloweren Joshua Schultes lejlighed blev stormet første gang 15. marts 2017, bare uger efter at Wikileaks var begyndt at publicere ”Vault 7”. Han blev sigtet for lov-overtrædelser knyttet til CIA-lækager i juni 2018.
Schulte blev i november 2017 tiltalt med anklager om besiddelse af børnepornografi, hvilket gav grundlag for at holde ham i føderal varetægt. Materialet er angiveligt fundet efter politiundersøgelser af Schultes datamaskiner. Han har erklæret sig ikke-skyldig i disse anklager.
Fabrikering af beskyldninger om seksualforbrydelser har spillet en central rolle i den amerikanske regerings kampagne for at ødelægge Wikileaks og deres kilder, bl.a. Julian Assange. Schulte udsættes også for de sædvanlige karaktermords-strategier, som rammer whistleblowere, og omtales nu som en meget upopulær person, der let havnede i konflikter med kollegaer.
De indledende indlæg 4. februar rejste mange spørgsmål, men retssagen afholdes i ”en tåge af hemmeligholdelse”.
Terje Alnes, Friheten