Halvdelen af ældre håndværkere har helbredsproblemer
Loven om højere pensionsalder kom før forskning og viden
Knap hver anden håndværker forventer at forlade arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred.
Det viser et nyt forskningsprojekt, der har afdækket ældre håndværkeres tilbagetræknings adfærd fra arbejdsmarkedet. 46% af de adspurgte angiver dårligt helbred som den vigtigste grund til, at de på et tidspunkt må lægge værktøjet fra sig.
Overrasker desværre
Det kommer bag på forskerne. Det er overraskende højt, mener overlæge Jakob Bønløkke fra Arbejdsmedicinsk Enhed på Aalborg Universitetshospital, der er en af forskerne bag projektet.
”Vi havde nok forventet, at der var nogle af de andre faktorer, som havde en større betydning, siger han. At helbredet spiller så stor en rolle er måske alligevel lidt over-raskende”, forklarer han.
Det havde været på sin plads, at dette var undersøgt, inden folketinget traf så alvorlig en beslutning som bare at sætte pensionsalderen op. Det siger vi og efterlyser mere saglighed og viden om konsekvenser for de mennesker, det handler om, før ny lovgivning hastes igennem. -bc