Skip to content

Fra videnskabens verden

v/ Martin Jensen

Klimarådet: sådan opnår vi 70 procent målsætningen

Danmark skal reducere sin udledning med 70 procent i (forhold til 1990) inden 2030 og være CO2-neutralt i 2050. Det besluttede Folketinget sidste år.

Den gode nyhed er, at det ifølge Klimarådet både er muligt og ikke uoverkommeligt dyrt at gennemføre den grønne omstilling.

”Det er muligt at opnå 70 procents reduktion, uden at omkostningerne slår bunden ud af dansk økonomi”, siger formand for klimarådet Peter Møllgaard i en pressemeddelelse.

Omstillingen vil ske og kunne mærkes bredt i hele det danske samfund, og udgifterne til den vil stige frem mod 2030, svarende til 1 procent af Danmarks BNP ifølge rådet.

Mest iøjnefaldende er forslaget om en stor afgift på udledning af drivhusgasser. Udgiften skal stige til 1.500 kr. per ton frem mod 2030.

Ifølge DR vil det betyde, at oksekød vil blive 13 kr. dyrere, mens en liter benzin vil koste 5 kr. mere i 2030, end den gør i dag.

”Hvis man siger 70 procent, så er man nødt til at finde virkemidler, der kan sikre, at vi kommer den vej. Og et af de generelle virkemidler, der kan have effekt på samfundet, er en indfasning af en drivhusgasafgift”, siger Peter Møllgaard til Politiken.

Anbefalingerne tæller blandt andet også en strategi for lagring af CO2 i jorden, og at landbruget, transportsektoren og industrien foretager større reduktioner.

Flagermus nogle af de bedste smittebærere

Mange flagermus bærer rundt på virusser uden selv at blive alvorligt syge af det, og man har vidst i mange år, at de faktisk bærer på diverse Coronavirusser.

Over 1,3 millioner er eller har været registreret som smittede, og dødstallet ligger i skrivende stund omkring 70.000.

Allerede i 2005 advarede forskere om, at flagermus er naturlige bærere af SARS-Cov-lignende virusser, og man var klar over, at det var en tikkende bombe.

I marts 2019 blev der advaret om, at cov-virusser fra flagermus vil fremkomme igen og skabe det næste sygdomsudbrud.

Flagermus har et enormt godt immunforsvar, der gør, at virus, der angriber flagermus, hurtigt bliver angrebet af flagermusens immunforsvar. Det gør, at de virusser, der overlever i flagermus, bliver modstandsdygtige over for andre angreb. Det betyder, at hvis et virus formår at etablere sig i flagermusen, er stort set alle andre immunforsvar den rene barnemad.

Virus, der findes i flagermus, har en genetisk konstellation, der gør, at de ikke er egnede til at smitte mennesker. Derfor skal der ske mutationer i virusset, som gør, at det kan interagere med receptorer i mennesker, og derved kan komme ind i vores celler. Disse mutationer vil sandsynligvis ikke ske i flagermus, da virusset allerede er toptunet til at inficere flagermus. Hvis virusset inficerer et såkaldt mellemværtsdyr, vil virusset derimod være evolutionært presset til at optimere sin inficering for at formere sig i dette nye dyr. 

Vores fokus her er smitte på wetmarkets, da det netop er på disse, at SARS-epidemien i 2003 samt den nuværende Corona-pandemi lader til at være opstået. På wetmarkets, der sælger ferske varer i dele af Asien, er der et stort udvalg af vilde eksotiske dyr. Der er ofte mange dyr i små bure på meget lidt plads, og der er dermed rig mulighed for smittespredning dyrene imellem. 

Da der på disse markeder ofte handles med både flagermus og en række kendte mellemværter (slanger, desmerkatte, skældyr), er der altså gunstige forhold for, at tilfældigheder kan opstå og resultere i smitte af markedsbesøgende mennesker.

Back To Top