Skandaløst manglende beredskab

Corona-pandemien skaber flere spørgsmål end svar

Af Lilli Rodeck

Da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned d. 11. marts, varede det ikke lang tid, før hjemmehjælpen forsvandt, så de ældre, som skulle beskyttes, kunne se frem til lang tid i skidt og møg. 

Hvorfor accepterede man fjernelsen af den livline, mange ældre, som ikke har familie, er afhængige af? Det virker mere, som om alle er sig selv nærmest. At statsministeren ikke kræver samfundssind af kommunerne, kan kun undre. Man kan jo ikke fortænke, at mange offentligt ansatte vælger at være hjemme på løn fremfor det slidsomme job, som hjemmehjælperne har. 

Hvis man var bange for at smitte de ældre, kunne hjemmehjælpen jo bære mundbind og handsker.

Hvorfor?

I mange lande verden rundt bærer folk mundbind, når de er uden for eget hjem. Men her i Danmark mener man, at mundbind ikke har nogen funktion og ikke kan forhindre smitte. Men betyder det så, at de læger, som bruger mundbind under operationer, bare bruger dem for syns skyld? Og i samme øjeblik Sundhedsstyrelsen fortæller om de ubrugelige mundbind, fortæller man om mangel på værnemidler, herunder mundbind. 

Siden 11. marts har reglen været, at man kun må forsamles 10 ad gangen. Og i pressen har der været sørgelige historier om, hvor hårdt det er at beslutte, hvilke man skal invitere op til 10. Men de færreste ved, at man via bedemanden kan være flere end de famøse 10 personer. Men hvorfor får de sørgende ikke besked om dette? 

Værnemidlerne

Regeringen har vedtaget at genåbne børneinstitutioner og skole for børn i 0.–5. klasse. Og her tales der ikke om, at de kan blive smittebærere. At samfundet skal åbnes, er sikkert og vist. Og at det vil betyde en stigning af smittede, er også vist. Og at det i sidste ende kan komme til at ramme bedsteforældre, er fint nok. Men hvorfor er det så ikke fint nok at sende hjemmehjælp til de svækkede ældre? 

Og mens børnene får hverdagen tilbage, så forældrene kan starte med deres arbejde i den private sektor, er der ingen tale om at sende hjemmehjælpere i arbejde.

I rigtigt mange plejehjem har personalet smittet de ældre beboere. Det har kostet liv. Men mon ikke færre var smittet, hvis man havde brugt mundbind og handsker? Og mangel på mundbind kunne være afhjulpet ved, at man havde sat folk til at sy dem, hvilket er ganske simpelt. Opskriften er 2 lag bomuldsstof og et lag uvævet lærred. Mundbindene skal bare være store nok, så mund og næse dækkes. 

Coronakrisen viser tydeligt samfundets svaghed. Kampen om værnemidlerne udstiller verdenssamfundet som egoistisk. Situationen med at sundhedssystemet er afhængigt af andre lande til at producere skærme og de mundbind, som ifølge sundhedsmyndighederne ikke virker, har nok også kostet liv. Flere fabrikker har måttet omstille deres destillering til produktion af håndsprit. Men hvor er håndspritten? Vi får at vide, at vi skal vaske hænder eller spritte, hvis håndvask ikke er mulig. Men i den butik, jeg handler i, er der ingen håndsprit.

Renere luft

Midt i alle besværligherderne kan man glæde sig over den renere luft. Ingen taler om ghettoer, fremmede og andre af de store overskrifter fra før coronaen. Men det betyder, at samfundet kommer til at drukne i alt det, man skubber foran sig. Det være sig retssager og ventelister til sygehusbehandlinger. 

Og med den omstilling, sygehusene har måttet gøre, kan man frygte, at der efter krisens ophør kommer til at mangle penge til andre dele af sygehusenes behandlinger. Så hvis ikke der tilføres penge efterfølgende, så man kan nedbringe ventelisterne, vil sygehusene gå i stå.