Hvad sker der i Cuba?
Den cubanske ambassadør Roger López Garcías oplæg om situationen i Cuba på et møde i Dansk-Cubansk Forening den 29. august 2020 (forkortet).
Cubas økonomi er hårdt ramt af corona-pandemien. Vi har været uden turisme i fem måneder, hvilket betyder et stort økonomisk tab.
I de seneste måneder har vi været udsat for mangel på mad, forsyninger og råvarer samt sanktioner, der har reduceret indkomsten i fremmed valuta. Alligevel har vi opretholdt produktionen, de vigtigste investeringer, foranstaltningerne til at beskytte befolkningen mod pandemien med et sundhedssystem, der ikke er kollapset, og vi har hjulpet andre lande.
På nuværende tidspunkt vil Cuba specielt satse på fødevareproduktion. Det kræver vigtige ændringer i landbruget, kreditstøtte, ændringer i markedsføringsmekanismer og i forholdet mellem statens virksomheder og andre virksomheder.
Ministerrådet har godkendt en tilpasning af dette års økonomiplan, som gør det muligt at genoprette økonomien. Det er meget vigtigt i denne proces at beskytte eksporten, prioritere national produktion af mad, medicin, intensivere foranstaltninger for at spare på ressourcer af alle slags, ikke kun energi; den produktive aktivitet skal opretholdes uden at privatisere basale ressourcer.
Vi kan ikke gøre alt det, vi havde planlagt, og vi skal være forberedt på en genopretning med begrænsede udgifter. Vi er nødt til at øge landbrugsproduktionen, tildele materielle og økonomiske ressourcer i fremmed valuta til produktion af ris, bønner, majs, søde kartofler, æg, svinekød og kvæg, prioritere akvakultur og national produktion af dyrefoder.
COVID-19
Hele stats- og regeringsstrukturen er involveret i kampen mod sygdommen. Vi er i gang med en vaccine, der vil placere os på niveau med udviklede lande. Det vil være Soberana 01, den første cubanske vaccinekandidat mod COVID-19 med tilladelse til at starte kliniske forsøg.
Cubas erfaring med at håndtere epidemiske sygdomme og vores lands videnskabelige potentiale er velkendt med en farmaceutisk industri på højt teknologisk niveau.
Cuba har en solidaritets-historie, der bygger på princippet om at dele det, vi har, og ikke det, vi har tilbage.
Verden rundt
Siden Fidel Castro i september 2005 oprettede Henry Reeve-kontingentet med 28 brigader, har de været i 22 lande1). Mere end 7.950 sundhedsfagfolk har kæmpet under 16 oversvømmelser, otte orkaner, otte jordskælv og fire epidemier, og det er værd at fremhæve de tre brigader, der stod overfor Ebola i Vestafrika.
Fra 26. juni har 34 Henry Reeve-brigader med 1932 cubanske sundhedspersoner kæmpet i andre nationer mod pandemiens følger. Af denne grund støtter mere end 25 europæiske organisationer forslaget om at tildele Nobels fredspris til de cubanske medicinske brigader.
Cuba har 95.000 læger (ni for hver tusind indbyggere) og 84.000 sygeplejersker og tilstrækkelige ressourcer til at hjælpe andre lande i kampen mod den nye sygdom, uden at det påvirker hjælpen for vores egen befolkning.
Blokaden
De mange forskrifter og bestemmelser, der er udstedt af den amerikanske regering mod Cuba mellem 2019 og 2020, har nået hidtil usete niveauer af fjendtlighed. Aktivering af afsnit III i Helms-Burton loven, stigningen i begrænsningerne over for den finansielle sektor, kampagnen mod de cubanske medicinske samarbejdsprogrammer og trusler og forfølgelse af virksomheder, der sender brændstoffer til Cuba, er blandt de mest karakteristiske eksempler.
Lukket land
Mellem 2019 og begyndelsen af 2020 blev der registreret omkring 90 aktioner og tvangsøkonomiske foranstaltninger pålagt af den amerikanske regering mod Cuba, som inkluderer: blokering af mellemfolkelige uddannelsesture, nægtelse af skibs-, lystbåde og private flys rejselicenser. Det har gjort det umuligt for Cuba til at få adgang til produkter med mere end 10% amerikanske komponenter, muligheden for at modtage penge fra familier uden for Cuba er blevet begrænset.
De fem pakker med foranstaltninger, der blev vedtaget i 2019, for at overvåge og indføre straffeforanstaltninger over for virksomheder, skibe og rederier, der transporterer brændstof til Cuba, var særligt alarmerende. På den baggrund blev der udført ulovlige sanktioner mod 27 virksomheder, 54 skibe og 3 personer med tilknytning sektoren, hvoraf ingen af dem er med oprindelse i USA.
Den amerikanske blokade er blevet forstærket under pandemien. Den amerikanske regering har bevidst valgt at forsøge at fratage det cubanske folk respiratorer, masker, diagnostiske sæt, beskyttelsesbriller, dragter, handsker, reagenser og andre forsyninger, der er nødvendige til behandling af og i kampen mod denne sygdom.
Løgne
Et eksempel er, at en -donation til Cuba fra det -kinesiske firma ALIBABA med respiratorer, diagnostiske sæt, masker og andre medicinske forsyninger, ikke kunne komme til landet. På trods af en kontrakt nægtede transportfirmaet at sende lasten til Cuba og hævdede, at dets hovedaktionær var et amerikansk selskab, hvorfor det var underlagt blokade-reglerne.
Den amerikanske regering har igangsat en kampagne for at miskreditere og forhindre det internationale medicinske samarbejde med vores land. Til dette formål bruger USA bagvaskelse og er gået så langt som til at kræve, at andre lande afholder sig fra at samarbejde med Cuba selv midt i den nødsituation, der er skabt af COVID-19.
Terrorangrebet
Til alt det ovenstående skal lige tilføjes den amerikanske regerings tavshed om terrorangrebet mod den cubanske ambassade i Washington den 30. april 2020.
I modsætning til sin ellers passive holdning til disse begivenheder oplyste Udenrigsministeriet den 12. maj 2020 USA’s kongres om sin beslutning om at placere en gruppe lande, inklusive Cuba, blandt dem, der er i henhold til afsnit 40A (a) i våbeneksportkontrolloven betegnes som “lande, der ikke fuldt ud samarbejder” med USA’s terrorbekæmpelses-indsats.
Med denne handling har den amerikanske regering til hensigt at skjule sin historie med statsterrorisme mod Cuba.
1) Henry Reeves sundheds-brigaden er opkaldt efter en ung internationalist fra USA, der i 1800-tallet rejste til Cuba for at deltage i befrielseskrigen mod den spanske kolonimagt. Han faldt i krigen i 1876 kun 26 år gammel.
Cuba vandt over USA i FN
Fra januar 2012 bliver Cuba medlem af De Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Råd (EcoSoc). USA forsøgte at gøre valget af Cuba vanskeligt ved at anmode om en afstemning om kandidaterne, noget unødvendigt, da pladserne i de organer, der hører under Ecosoc er ledige og mangler kandidater, og Cuba derfor kunne være valgt uden denne afstemning. Men afstemningen blev en sejr til Cuba, da 52 ud af 54 stemte for, at Cuba skal være med i dette råd.
EcoSoc beskæftiger sig hovedsageligt med økonomiske, sociale, kulturelle og sundhedsmæssige spørgsmål samt menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og fremsætter henstillinger til generalforsamlingen, medlemmerne af FN og de berørte specialiserede organisationer.
Undergrupperne i EcoSoc er: Befolknings- og Udviklingskommissionen, der støtter og fører tilsyn med flere FN-programmer til udvikling (UNDP), Befolkningsfond (UNFPA) og Projekttjenester (UNOPS) og Udvalget for Program og Koordinering.
Tilstedeværelsen af Cuba i de ovennævnte underorganer vil bidrage til styrkelsen af EcoSocs arbejde og til analysen af relevante spørgsmål på denne verdens dagsorden. Så nu er verden et skridt nærmere mod, at en bedre verden er mulig. Tillykke til verden og ikke mindst til Cuba.