Grønland har åbnet for at udvinde uran
Et affaldsdepot, der kan rumme 56 millioner tons radioaktivt affald, er en af konsekvenserne af en kommende minedrift i Kvanefjeld nær den sydgrønlandske by Narsaq. Med et lille ja den 24. oktober fik Selvstyret mulighed for at ophæve 30 års nul-tolerance, så der nu kan udvindes uran og andre metaller.
Minen, der skal drives af et australsk selskab, kommer til at ligge ca. 8 kilometer fra Narsaq med 1600 indbyggere. De grønlandske politikere taler om arbejdspladser og penge i den grønlandske statskasse.
Mangler svar
Der har været og er stadig store protester og ubesvarede spørgsmål fra indbyggerne i Narsaq, miljøbevægelser og foreninger. Avataq, Grønlands Natur- og Miljøforening, rejste under høringen problemet med, at myndighederne idylliserer minedriften og er bekymret over, at de kun bliver præsenteret for halve sandheder.
Der er lagt op til en forhastet proces, hvor Selvstyret, i sin iver for at tjene penge, risikerer at udsætte Grønland for en stor miljømæssig belastning samtidig med, at grønlænderne sandsynligvis bliver snydt for deres andel af rigdommene.
Hvor er Danmarks hjælp?
Det er tankevækkende, at de fleste danske politikere i Folketingets Grønlandsudvalg virkede ligeglade. De fleste glimrede ved deres fravær ved den høring, som udvalget selv havde arrangeret.
Fra dansk side burde man råbe vagt i gevær og i det mindste prøve at bistå det grønlandske selvstyre med at få konstrueret en fornuftig rammelovgivning for udvindingen af metaller og andre mineraler.
Man kunne inddrage konsulenter fra lande som Canada, hvor der findes stor ekspertise inden for minedrift. Udover at sikre, at Grønland ikke lader sig spise af med småpenge, så ville det også være med til at sikre overvågning af udvindingen, så nødvendige og fastsatte miljømæssige krav overholdes.
Affaldet smides i sø
For at udvinde uran og sjældne jordarter skal malmen knuses, og man står så tilbage med betydelige mængder af radioaktivt affald. Dette materiale kan man ikke lade ligge frit fremme på jorden, da vinden så kan sprede det.
Man lægger derfor op til deponering i søen Taseq, som ligger tæt på bebygget område og havet. Mange eksperter anbefaler ikke denne løsning.
Mangler holdbare løsninger
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser har i en række år arbejdet med Kvanefjelds geologi og råstofudnyttelse. De bekræfter, at søen efter planen kommer til at rumme omkring 56 millioner tons affald, der både indeholder uran og det knapt så radioaktive thorium.
Konsekvenser
Det udgør en sundhedsrisiko for både mennesker og dyreliv, hvis man ikke finder en løsning, der sikrer mod opløsning af de radioaktive stoffer i søen. Det er umuligt at isolere affaldsdepotet i søen mod udsivning og udstråling på grund af regn og manglende overløb.
Profit før miljø
Minen bliver en af verdens største multiminer for zink, uran og sjældne jordarts-metaller. De sjældne jordartsmetaller vil blive minens økonomiske hovedprodukt
og vil udgøre 70 procent, mens uran udgør 20-30 procent. Det australske mineselskab kalkulerer med den biindtægt, som uranen giver.
Det er teknisk umuligt at udvinde jordartsmetaller uden også at udvinde uran fra Kvanefjeld – de sjældne jordartsmetaller, der i virkeligheden er 17 forskellige grundstoffer, sidder nemlig i samme mineraler som de radioaktive grundstoffer uran og thorium.
Imperialismens aftryk
Statsgeolog Karen Hanghøj, fortæller til Ingeniøren.dk, at de sjældne jordartsmetaller overhovedet ikke er sjældne.
Inden for de næste fem til syv år har markedet måske plads til, at der bliver åbnet 5-10 nye miner, men over 200 mineprojekter er under forberedelse. Mange steder i verden løber man nu hurtigt for at få dem i produktion.
Karen Hanghøj fortsætter: Hvis alle miner bliver til noget, falder prisen helt absurd. Så nu gælder det ikke om at have de sjældne jordartsmetaller i jorden, men om at få dem brudt.
KOMMUNIST krydser fingre for, at progressive kræfter kan sikre Grønland mod økonomisk og miljømæssig udbytning.
RGF