Claus Johansen: En særlig maler – et særligt menneske

Maleren Claus Johansen på Øregård Museum

Af Hjørdis Nielsen

En egen dæmpet farveglød møder en, når man træder ind i udstillingen med billeder af maleren Claus Johansen (1877–1943).

Claus Johansen indtager en særstilling i den bornholmske kunst. Han kom til Bornholm i krigsåret 1914, 37 år gammel, og han boede fast på øen fra 1924 til sin død i 1943.

Billederne har været udstillet på Bornholms Kunstmuseum i sommeren 2020 og er nu flyttet til Øregaard Museum, hvor udstillingen varer til 31. januar 2021.

Øregaard ligger tæt på Emdrup, et af de få steder, hvor Claus Johansen malede uden for Bornholm.

Motiverne gør indtryk og sætter sig i bevidstheden – tavse i deres enkelhed bærer de på noget uudgrundeligt, skaber et dramatisk rum, hvor menneskets spor møder naturens luner og naturens tavshed.

Claus Johansen malede – i sin egen opfattelse – blot naturen af. Ofte malede han i små formater, på tiloversblevne lærredsstumper og masonit fra andre.

Hans tidlige billeder afspejlede tydeligt hans kundskab og kendskab til traditionen i dansk malerkunst inden modernismen. Omkring 1920 sker der et stilbrud i hans maleri. Motivet forenkles og malemåden bliver i nogle værker mere ekspressiv.

Claus Johansens maleriske livsværk er knyttet til mellemkrigsperioden og til de tendenser i dansk maleri, hvor landskabets udseende og -detaljer udtrykker kærlig-heden til et enkelt liv med ukomplicerede og uforstilte medmennesker bag over-fladen.

Han synes i overensstemmelse med de såkaldte mørkemalere, Erik Hoppe, Niels Lergaard og Jens Søndergaard, men Claus Johansen havde ikke noget aktivt kunstnerisk fællesskab med disse malere eller andre, og han virkede ganske upåvirket af de kunstneriske strømninger, der udfoldede sig på Bornholm tæt omkring ham.

I 1930`erne modtog Claus Johansen flere positive anmeldelser af sine værker, og især den tyske antinazistiske kunstmaler Herbert von Garvens, der bosatte sig på Bornholm, viste ham stor opmærksomhed.

Claus Johansen var født på Sjælland ved Holbæk. Han var ud af en stor børneflok og hans mor dør i forbindelse med fødslen af sit 13. barn, da han er seks år.

Faderen er husmand og fisker. Da Claus Johansen er 8 år, kommer han ud at tjene som hyrdedreng. Senere kommer han i lære som håndværksmaler. Omkring århundredskiftet bliver han arbejdsløs og tjener derefter til livets ophold som omrejsende sælger af børstevarer og træskeer. Arbejder en kort tid som tryllekunstner. 

På Bornholm lejer han sig ind hos en stenhuggerfamilie i Vang og bor i forbindelse med dem resten af livet. Han tjener til livets ophold som omrejsende sælger, daglejer eller håndværksmaler.

Claus Johansen følte sig godt tilpas og i overensstemmelse med naturen i det bakkede morænelandskab nord for Hasle. Det klingede tilsyneladende sammen med hans stilfærdige tilgang til naturen. Naturen er altid skildret mennesketom, men ofte med menneskelige spor i form af bygninger og veje.

Øregård Museum. Claus Johansen – sådan ligger landet. Udstillingen forventes at genåbne 4. januar og slutter 31. januar.