Om at kompromittere demokratiet
Småborgerskabet i en kapitalistisk stat er ved mangfoldige påvirkninger -sådan afrettet, at det sædvanligvis reagerer antidemokratisk, når det borgerlige demokratis utilstrækkelighed åbenbares.
Ved at kompromittere demokratiet fører man småborgerne i retning af fascismen. Forargelsen over dårligt demokrati fremkalder en forestilling om at måtte frelse nationen – ikke ved at afskaffe dårligdommen i det borgerlige demokrati, men ved at afskaffe demokratiet.
Når de vildførte omsider erkender, at de bliver ført efter næsen, kalder de på en fører. – Hvor er den stærke mand? – råber de svage. De forsagte vil kræve handlekraft, og de forvirrede vil forlange orden. Og det kan ske, at de lovlydige på den måde kommer til at adlyde en forbryder.
Ovenstående kunne være skrevet om det afsluttende forløb efter Twitter-præsidenten i USA og stormløbet mod Kongressen den 6. januar, men er forfattet af Hans Scherfig for 50 år siden, på baggrund af kommunistisk kritik af det daværende borgerlige demokrati.
Der eksemplificeres med et tilbageblik på situationen i Weimar republikken op til Hitlers magtovertagelse i 1933, efterfulgt af det der i 1971 forargede det demokratiske Danmark. Nemlig en farverig skatteadvokats åbenhjertige afsløring på TV af den hullede skattelovgivning, der muliggjorde, at rige mennesker ikke behøvede at betale skat.
En lignende forargelse gør sig i dag gældende i forhold til skandalerne omkring hvidvask og udbetaling af udbytteskat, samt anbringelse af formuer i skattelylande.
”Han er britisk statsborger. Bosat i Dubai. Og udråbt som hovedmistænkt i et af de største kup, der nogensinde er begået mod den danske statskasse. Manden vi taler om er Sanjay Shah, den skiderik, og i dag er han blevet tiltalt for groft bedrageri i udbytteskandalen, der har kostet statskassen over 12,7 milliarder kroner. Med den nye tiltale begynder bagmandspolitiets forsøg på at få Sanjay Shah til at møde op foran en dansk dommer”.
Sådan lød introduktionen fra Mathias Bay Lynggaard til et indslag i Orientering på P1 torsdag den 7. januar.
I selve indslaget fortæller Karin Axelsson, ”at der i dag er rejst tiltale for groft bedrageri mod den formodede hovedmand, Sanjay Shah, ham du omtalte i indledningen med et ikke så flatterende ord, ”Jeg kaldte ham en skiderik, og ja, det står jeg ved”. og hans formodede håndlangere”.
Det vil sige, at journalisten, allerede inden der er påbegyndt egentlige retsmøder ved en dansk domstol, inden eventuelle skyldsspørgsmål er bevist eller indrømmet, beklikker Sanjay Shah’s personlige integritet.
Tiltalen mod Sanjay Shah kommer i øvrigt umiddelbart efter, at hovedparten af sigtelserne i hvidvask sagen mod Danske Bank er frafaldet.
Så måske ender begge disse sager i samme kategori som de formuer, der er anbragt på Cayman Island og lignende attraktive steder, under betegnelsen ”lovlige forbrydelser”. Et begreb der nok er bekendt af mange fra filmene om Olsen Banden.
Og som også Hans Scherfig skrev dengang, er det ikke påvisningen af det borgerlige demokratis skavanker, som kompromitterer demokratiet. Det er dette demokratis egen indre råddenskab. Og at afsløre og bekæmpe og udrydde råddenskaben vil trods småborgerlig forvirring være en demokratisk opgave for dem, der i klassernes kamp er med de arbejdende mennesker.
MC
Kilde: Hans Scherfig Årbog 1971 s. 29–31